- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
9

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Διαψαλματα

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de blege, blodløse, seiglivede, natlige Skikkelser, hvilke jeg
kjæmper med og som jeg selv giver Liv og Tilvær.

*     *
*



Hvor er min Sjæl og min Tanke saa ufrugtbar, og
dog idelig piint af indholdsløse vellystige og qvalfulde Veer!
Skal da Aandens Tungebaand aldrig løsnes paa mig, skal
jeg altid lalle? Det jeg behøver, er en Stemme
gjennemtrængende som et Lynceus-Blik, forfærdende som Giganternes
Suk, udholdende som en Naturlyd, spottende som et
riimfrostigt Vindpust, ondskabsfuldt som Ecchos hjerteløse Haanen,
af Omfang fra den dybeste Bas til de meest smeltende
Brysttoner, moduleret fra en hellig-sagte Hvisken til Raseriets
Energi. Det er det jeg behøver for at faae Luft, for at
faae udtalt, hvad der ligger mig paa Sinde, for at faae
baade Vredens og Sympathiens Indvolde rystede. — Men
min Stemme er kun hæs som et Maageskrig, eller hendøende
som Velsignelsen paa den Stummes Læber.

*     *
*



Hvad skal der komme? Hvad skal Fremtiden bringe?
Jeg veed det ikke, jeg ahner Intet. Naar en Edderkop fra
et fast Punkt styrter sig ned i sine Conseqventser, da seer
den bestandig et tomt Rum foran sig, hvori den ikke kan
finde Fodfæste, hvormeget den end sprætter. Saaledes gaaer
det mig; foran bestandig et tomt Rum, hvad der driver mig
frem, er en Conseqvents der ligger bag mig. Dette Liv er
bagvendt og rædsomt, ikke til at udholde.

*     *
*



Det er dog den skjønneste Tid Forelskelsens første
Periode, naar man ved enhver Sammenkomst, ethvert Øiekast
henter noget Nyt hjem at glæde sig over.

*     *
*



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free