Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- 1. Διαψαλματα
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Øieblik jeg slukker Lyset, trækker Dynen over Hovedet.
Endnu engang reiser jeg mig op, seer mig med en
ubeskrivelig Tilfredshed om i Værelset, og saa god Nat, ned under
Dynen.
* *
*
Hvad jeg duer til? Til ingen Ting eller til
Hvadsomhelst. Det er en sjelden Fermhed; mon den vil blive
paaskjønnet i Livet? Gud veed, om de Piger finde en Plads,
der søge Condition som Enepige eller i Mangel deraf som
Hvadsomhelst.
* *
*
Gaadefuld bør man være ikke blot for Andre, men ogsaa
for sig selv. Jeg studerer mig selv; naar jeg er træt deraf,
saa ryger jeg til Tidsfordriv en Cigar og tænker, Gud veed,
hvad vor Herre egentlig har meent med mig, eller hvad han
vil bringe ud af mig.
* *
*
Ingen Barselkone kan have besynderligere og
utaalmodigere Ønsker end jeg. Disse Ønsker betræffe snart de
ubetydeligste Ting, snart de mest ophøiede, men alle have de
i lige høi Grad Sjælens momentane Lidenskab. Jeg ønsker
i dette Øieblik en Tallerken Boghvede-Grød. Jeg erindrer
fra min Skoletid, vi fik altid Boghvede-Grød om Onsdagen.
Jeg erindrer, hvor glat og hvid Grøden var anrettet, hvor
Smørret smilede mig imøde, hvor varm Grøden var at see
til, hvor sulten jeg var, hvor utaalmodig efter at faae Lov
at begynde. En saadan Tallerken Boghvede-Grød! jeg gav
mere end min Førstefødsels-Ret derfor.
* *
*
Troldmanden Virgilius lod sig selv hugge i Stykker og
putte i en Gryde for at koges i otte Dage, og ved denne
Proces blive forynget. Han fik en Anden til at passe paa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0046.html