Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Διαψαλματα
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
altid lige vidt, eller snarere, man gaaer tilbage. Da jeg var
15 Aar gammel, skrev jeg i den lærde Skole med megen
Salvelse om Beviserne for Guds Tilværelse og Sjælens
Udødelighed, om Begrebet Tro, om Miraklets Betydning.
Til examen artium skrev jeg en Afhandling om Sjælens
Udødelighed, hvorfor jeg tilkjendtes præ ceteris; senere
vandt jeg Prisen for en Afhandling om denne Materie. Hvo
skulde troe, at jeg efter en saa solid og meget lovende
Begyndelse, i mit 25de Aar skulde være kommen dertil, at jeg
ikke kan føre et eneste Beviis for Sjælens Udødelighed.
Især erindrer jeg fra min Skoletid, at en Afhandling af mig
om Sjælens Udødelighed blev overordentlig rost og oplæst
af Læreren, saavel paa Grund af Indholdets som Sprogets
Fortrinlighed. Ak, Ak, Ak! denne Afhandling har jeg for
længe siden kastet bort. Hvilken Ulykke! I den vilde maaskee
min tvivlende Sjæl bleven fængslet, saavel ved Sproget som
ved Indholdet. Saa er det da mit Raad til Forældre,
Foresatte og Lærere, at foreholde de Børn, der ere dem
betroede, at gjemme de danske Afhandlinger, der skrives i det
15de Aar. At give dette Raad er det Eneste, jeg kan gjøre
til Menneskeslægtens Bedste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
