Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- 1. Διαψαλματα
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bliver Moment i en saadan Tilværelse. Jeg kan skildre
Haabet saa levende, at enhver haabende Individualitet vil
vedkjende sig min Skildring: og dog er den et Falsum, thi
medens jeg skildrer det, tænker jeg paa Erindringen.
* *
*
Der er dog endnu eet Beviis for Guds Tilvær, man
hidtil har overseet. Det føres af en Tjener i Aristophanes,
Ridderen, v. 32 flgg.:
Δημοσϑενης.
ποῖον βρετας; ἐτεὸν ἡγεῖ γὰρ ϑεούς;
Νιϰιας.
ἔγωγε
Δημοσϑενης.
ποίῳ χρωμενος τεϰμηρίῳ;
Νιϰιας.
ὁτιὴ ϑεοῖσιν ἐχϑρὸς εἰμ’. οὐϰ εἰϰότως;
Δημοσϑενης.
35. εὐ προσβιβάζεις με.
* *
*
Hvor er dog Kjedsommelighed rædsom — rædsom
kjedsommelig; jeg veed intet stærkere Udtryk, intet sandere, thi
kun det Lige erkjendes af det Lige. Gid der var et høiere
Udtryk, et stærkere, saa var der dog endnu een Bevægelse.
Jeg ligger henstrakt, uvirksom; det Eneste, jeg seer, er Tomhed,
det Eneste, jeg lever af, er Tomhed, det Eneste, jeg bevæger
mig i, er Tomhed. End ikke Smerte lider jeg. Gribben
hakkede dog bestandig i Prometheus’s Lever; Loke dryppede
der dog bestandig Gift ned paa; det var dog en Afbrydelse
om end eensformig. Smerten selv har tabt sin
Vederqvægelse for mig. Om man bød mig al Verdens Herligheder
eller al Verdens Qvaler, de røre mig lige meget, jeg vilde
ikke vende mig om paa den anden Side hverken for at naae
eller for at flye. Jeg døer Døden. Og hvad skulde kunne
adsprede mig? Ja hvis jeg fik en Trofasthed at see, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0058.html