Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- 2. De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musicalsk-Erotiske
- Intetsigende Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Intetsigende Indledning.
Fra det Øieblik min Sjæl første Gang forbausedes og
ydmygt bøiede sig i Beundring af Mozarts Musik, har det
ofte været mig en kjær og vederqvægende Beskjeftigelse at
overveie, hvorledes hiin glædelige græske Betragtning af
Verden, der derfor kalder denne κοσμος, fordi den viser sig
som et velordnet Hele, som en smagfuld gjennemsigtig
Prydelse for den Aand, der virker og gjennemvirker den, hvorledes
hiin glædelige Betragtning lader sig gjentage i en høiere
Tingenes Orden, i Idealernes Verden, hvorledes der atter
her er en styrende Viisdom, beundringsværdig fornemmelig i
at sammenknytte, hvad der hører sammen, Axel med Valborg,
Homer med den trojanske Krig, Raphael med Katholicismen,
Mozart med Don Juan. Der gives en ussel Vantro, der
synes at indeholde megen Lægedom. Den mener, at en
saadan Forbindelse er tilfældig, og seer intet Andet deri, end
et ret heldigt Sammenstød af de forskjellige Kræfter i Livets
Spil. Den mener, at det er tilfældigt at de Elskende faae
hinanden, tilfældigt at de elske hinanden; der havde været
hundrede andre Piger, med hvilke han kunde være bleven
ligesaa lykkelig, hvilke han kunde have elsket ligesaa høit. Den
mener, at der har levet mangen ett Digter, der vilde være
bleven ligefaa udødelig som Homer, hvis hiint herlige Stof
ikke havde været optaget af ham, mangen Componist, der vilde
være bleven ligesaa udødelig som Mozart, hvis Leiligheden
havde tilbudt sig. Denne Viisdom indeholder nu ett stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0069.html