Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musicalsk-Erotiske - Intetsigende Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
da gik jeg til den og bad den endnu engang at sætte sig i
Bevægelse, at vove det Yderste. Den vidste vel, at det var
forgjevesz men da jeg er vant til at leve i god Forstaaelse
med den, gav den mig dog intet Afslag. Dens Bevægelse
udrettede imidlertid Intet, den gik bestandig, ophidset as mig,
udover sig selv, og faldt bestandig tilbage i sig selv. Den
søgte bestandig Fodfæste og kunde intet finde, søgte bestandig
Bund, men kunde hverken svømme eller vade. Det var
baade til at lee og til at græde over. Derfor gjorde jeg
begge Dele, og var saare takuemmelig for, at den ikke havde
negtet mig denne Tjeneste. Og uagtet jeg nu fuldkommen
veed, at det nytter til Intet, kunde det dog gjerne falde mig
ind, at bede den endnu engang at lege den Leeg, der for mig
er et nudtommeligt Stof til Glæde Enhver Læser, der fin-
der Legen kjedsommelig, han er naturligviis ikke af mine Lige,
for ham har den ingen Betydning, og det gjelder her som
allevegne. lige Born lege bedst. For ham er hele det Fore-
gaaende en Overflødighed, medens det for mig har saa stor
Betydning, at jeg siger herom med Horats:
elejs domns est, nbi non et multa supersuntz
for ham er det en Daarskab, for mig Viisdom, for ham
Kjedsommelighed, for mig Fryd og Gammen.
En saadan Læser vilde altsaa ikke kunne sympathisere
med min Tanke-Lyrik, der er saa oven ud, at den gaaer ud
over Tanken; maaskee vilde han derimod være godmodig nok
til at sige: derom vil vi nu ikke trættes-, jeg springer den
Deel over, og see nu, at Du kan komme til det langt Vig-
tigere, at bevise, at Don Juan er et classisk Værk; thi det
indrømmer jeg vilde blive en ret passende Indledniug til den
egentlige Undersøgelse Hvorvidt det vilde blive en passende
Judledning skal jeg lade uafgjort, men Ulykken bliver her for
mig igjen, at jeg atter her ikke kan sympathisere med ham;
thi hvor let det end falder mig, at bevise det, saa kunde det
dog aldrig falde mig ind at bevise det. Jdet jeg derimod
bestandig forudsætter den Ting for afgjort, vil det Følgende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
