- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
110

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musicalsk-Erotiske - 2. Andre Bearbeidelser af Don Juan, betragtede i Forhold til den musikaliske Opfattelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

110

nok til at gjøre dette, deraf følger ingenlunde, at han er høi
nok til at kaldes Don Juan. Den eneste Scene, der synes
at ville fremstille os Don Juan i hans forførende, skjøndt
lidet forføreriske Virksomhed, er Scenen med Charlotte.
Men at sige til en ung Bondepige, at hun er smuk, at hun
har spillende Øine, at bede hende vende sig om, for at be-
tragte hendes Skabning, det forraader ikke noget Ualmindeligt
hos Don Juan, men en liderlig Karl, der betragter en
ung Pige som en Pranger en Hest. Comisk Virkning kan
man gjerne indrømme Scenen, og forsaavidt den kun skulde
have det, vilde jeg ikke omtale den her. Men da dette hans
notoriske Forsøg staaer i intet Forhold til de mange Historier,
han maa have havt, saa bidrager atter denne Scene directe
eller indirecte til at vise det Ufuldkomne i Comedien. M o-
liere synes at have villet gjøre noget Mere af ham, synes
at have villet vedligeholde det Jdeale i ham, men han mang-
ler Mediet, og derfor falder Alt, hvad der virkelig foregaaer,
noget ubetydeligt. Overhovedet kan man sige, at i Molieres
Don Juan faae vi kun historisk at vide, at han er Forfører;
dramatisk seer man det ikke. Den Scene, hvor han viser sig
i meest Activitet, er Scenen med Charlotte og Mathu-
rine, hvor han holder begge op med Snak og bestandig
bilder hver især ind, at det er hende, han har lovet at cegte.
Men det, der her bestjeftiger vor Opmærksomhed er ikke hans
forførende Kunst, men en ganske almindelig Theater-Jutrigue.

Hvad her er blevet udviklet kan jeg maaskee til Slutning
belyse ved at tage Hensyn til en Bemærkning, man ofte har
gjort, at Molieres Don Juan er mere moralsk end Mo-
zarts. Dette er imidlertid netop, naar det forstaaes rigtigt,
en Lovtale over Operaen. J Operan er der ikke blot Snak
om en Forfører, men Don Juan er en Forfører, og man
kan ikke negte, at Musikken i sine Enkeltheder ofte kan være
forførerisk nok. Saaledes skal det imidlertid være; og dette
er netop dens Storhed. Derfor at sige, at Operaen er umo-
ralsk, er en Taabelighed, som ogsaa kun hidrører fra Folk, der
ikke forstaae et opfatte en Heelhed, men fanges af Enkeltheder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free