Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musicalsk-Erotiske - 3. Operaens indre musikaliske Bygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
allerede før Slaget Seierherre, den funden) flygter og undviger,
men denne Flugt er netop dens Lidenskab, dens brændende
Uro i dens korte Livsglæde, den jagende Puls i dens liden–
skabelige Hede. Herved sætter den den anden Magt iBevæ-
gelse og river den hen med sig. Denne, der først viste sig
som saa urokkelig sikker, at den næsten var ubevægelig, maa
nu afsted, og snart bliver Bevægelsen saa hurtig, at det synes
en virkelig Strid. Nærmere at udføre dette lader sig ikke
gjøre, her gjelder det at høre Musikken, thi Striden er ikke
en Ordstrid men en elementarisk Rasen. Kun maa jeg gjøre
opmærksom paa, hvad der tidligere blev udviklet, atOperaens
Interesse er Don Juan, ikke Don Juan og Commandanten,
dette viser sig alt i Ouvertnren. Med Flid synes Mozart-
at have anlagt det saaledes, at hiin dybe Røst, der lyder i
Begyndelsen, efterhaanden bliver svagere og svagere, taber
næsten ligesom sin majestætisfe Holdning, maa ile sor at kunne
følge den dæmoniske Hasten, der undviger den, og dog næsten
faaer Magt til at nedværdige den ved at rive den hen til et
Væddelob i Øieblikkets Korthed. Derved dannes Overgangen
mere og mere til selve Stykket. Som en Følge deraf maa man
tænke sig Finalet i et nært Forhold til den første Deel af
Ouverturen. J Finalet er Alvoren igjen kommen til sig selv,
medens det i Ouvertnrens Fortgang var, som om den var
ude af sig selv; nu er der ikke Spørgsmaal om at løbe omkaps
med Lysten, Alvoren kommer igjen og har derved bortfkaaret
enhver Udvei til en nyt Væddeløb.
Ouverturen bliver derfor, medens den i een Forstand er
selvstændig, i en anden Forstand at ansee for et Tilløb til
Operaen. Dette har jeg i det Foregaaende søgt at minde om-
ved at opfriske Læserens Erindring af den successive Aftagen,
i hvilken den ene Magt nærmer sig Stykkets Begyndelse.
Det Samme viser sig, naar man betragter den anden Magt,
den tiltager nemlig i en voxende Progression; den begynder
i Ouverturen, den voxer og tiltager. Beundringsværdigt er
især denne dens Begynden udtrykt. Man hører den saa
svagt, saa hemmeligshedsuldt antydet, man hører den, men det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
