Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musicalsk-Erotiske - 3. Operaens indre musikaliske Bygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
fjerne festlige Toner, Alt forener sig for at potentsere Don
Juans Stemning, ligesom hans egen Festlighed kaster et for-
høiet Lys over den hele Nydelse, der virker saa stærkt, at
selv Leporello forklares i dette rige Øieblik, der er Glæ-
dens sidste Smiil, Nydelsens Afskedshilsem Imidlertid er det
dog mere en Situation end et blot lyrisk Moment. Dette
ligger naturligviis ikke deri, at der spises og drikkes paa
Scenen, thi dette er i og for sig meget utilstrækkeligt som
Situation betragtet. Situationen ligger i, at Don Juan er
trængt ud til Livets yderste Pynt. Forfulgt af hele Verden
har hin seierrige Don Juan nu intet andet Opholdssted end
et afsides lille Værelse. Det er paa denne yderste Spidse af
Livets Vippebræt, at han endnu engang i Mangel as lystigt
Selskab ophidser al Livslyst i sit eget Bryst. Hvis Don Juan
var et Drama, da vilde den indre Uro iSituationen fordre,
at den blev saa kort som mulig. Derimod er det rigtigt i
Operaen, at Situationen fastholdes, forherliges i al mulig
Yppighed, der kun lyder desto vildere, fordi den for Til-
hørerne gjenlyder i den Afgrund, over hvilken Don Juan
svæver.
Anderledes forholder det sig med Champagne-Arien.
En dramatisk Situation vil man, troer jeg, her forgjeves
søge, men desto mere Betydning har den som lyrisl Udgydelse.
Don Juan er trættet af de mange krydsende Jntriguer;
imidlertid er han ingenlunde mat, hans Sjæl er endnu livs-
kraftig som nogensinde, han trænger ikke til muntert Selskab,
ikke til at see og høre Vinens Skummen eller til at styrke
sig paa den; den indre Vitalitet bryder frem i ham stærkere
og rigere end nogensinde. Jdealt er han stedse opfattet af
Mozart, som Liv, som Magt, men idealt ligeoverfor en
Virkelighed; her er han ligesom ideelt beruset i sig selv.
Om al Verdens Piger omgave ham i dette Øieblik, han vilde
ikke være farlig for dem, thi han er ligesom for stærk til at
ville bedaare dem, selv Virkelighedens mangfoldigste Nydelse
er for lidt for ham i Sammenligning med hvad han nyder i
sig selv. Her viser det sig ret, hvad det vil sige, at Don
9ss
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
