Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Det antike Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske. Et Forsøg i den fragmentariske Stræben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
var det Jødiske. Naar det saaledes hedder om Jehova, at
han er en nidkjær Gud; han hjemsøger Fædrenes Forseelser
paa Børnene i tredie og fjerde Led, eller naar man hører
hine rædselsfulde Forbandelser i det gamle Testamente, saa
kunde man let fristes til, her at ville søge tragisk Stof.
Men Jødedommen er for ethisk udviklet hertil; Jehovas
Forhandelser ere, om end forfærdelige, dog tillige retfærdige
Straffe. Saaledes var det ikke i Grækenland; Gudernes
Vrede har ingen ethisk Charakteer, men æsthetisk Tvetydighed.
J den græske Tragedie selv findes en Overgang fra
Sorgen til Smerten, og som Exempel herpaa vilde jeg an-
føre Philoktet. Denne er i strængere Forstand en lidende
Tragedie. Men ogsaa her hersker dog endnu en høi Grad
af Objektivitet. Den græske Helt hviler i sin Skjæbne, hans
Skjæbne er uforanderlig, derom kan der ikke videre være
Tale. Dette Element er egentlig Sorgens Moment i Smerten.
Den første Tvivl, med hvilken egentlig Smerten begynder,
det er den: hvorfor vederfares dette mig, kan det ikke være
anderledes. Vel er der i Philoktet, hvad altid har været
mig paafaldende og hvorved den væsentlig adskiller sig fra
hiin udødelige Trilogi. en høi Grad af Reflexion: den mester-
lig skildrede Selvmodsigelse i sin Smerte, hvori der er en
saa dyb menneskelig Sandhed, men der er dog en Objectivi-
tet, som bærer det Hele. Philoktets Reflexion fordybet sig
ikke i sig selv, og det er ægte græsk, naar han beklager sig
over, at Ingen er vidende om hans Smerte. Der ligger en
overordentlig Sandhed heri, og dog viser sig netop her til-
lige Forskjelligheden fra den egentlige reflekterede Smerte,
der altid ønsker at være ene med sin Smerte, som søger en
ny Smerte i denne Smertens Eensomhed.
Den sande tragiske Sorg fordrer altsaa et Moment af
Skyld, den sande tragiske Smerte et Moment af Uskyldighed;
den sande tragiske Sorg fordrer et Moment af Gjennemsig-
tighed, den sande tragiske Smerte et Moment af Dunkelhed.
Saaledes troer jeg bedst at kunne antyde det Dialektiske,
hvori Bestemmelserne«af Sorg og Smerte berøre hinanden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
