Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Det antike Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske. Et Forsøg i den fragmentariske Stræben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
digtende Personlighed: ved efterladte Papirer føler man be-
standigt paa Grund af det Asbrudte, Desultoriste, en Trang
til at digte Personligheden med. Efterladte Papirer ere som
en Ruin, og hvilket Tilholdssted kunde være naturligere for
Vegravne? Kunsten er nu, kunstnerisk at frembringe den
samme Virkning, den samme Skjødesløshed og Tilfældighed,
den samme anakoluthiske Tankegang, Kunsten er, at frembringe
en Nydelse, der aldrig bliver præsentisk, men altid har et
Moment af den forbigangne Tid i sig, saa at den er nær-
værende i den forbigangne Tid. Dette udtrykkes allerede i
det Ord: efterladt. J en vis Forstand er jo Alt, hvad en
Digter har frembragt. efterladt; men det fuldendt Udførte
kunde man aldrig falde paa at kalde et efterladt Arbeide, om
det end havde den tilfældige Egenskab, at det ikke var ndgivet
i hans levende Live. Ogsaa dette antager jeg er en Egen-
skab ved al menneskelig Frembringelse i dens Sandhed, saale-
des som vi have opfattet den, at den er Efterladenskab, da
det ikke er Menneskene sorundt, at leve i Gudernes evige
Beskuelse. Efterladenskab vil jeg altsaa kalde, hvad der frem-
bringes iblandt os, det vil sige kunstnerisk Efterladenskab;
Efterladenhed, Jndolents vil jeg kalde den Genialitet, vi
sætte Priis paa; vis inertjaz den Naturlov, vi tilbede.
Hermed haver jeg nu efterkommet vore hellige Skikke og
Vedtægter.
Saa træder da nærmere til mig, kjære Zuzmapapsxpws
frem-, slutter Eder om mig, idet jeg skikker min tragiske
Heltinde ud i Verden, idet jeg giver Sorgens Datter i Udstyr
Smertens Medgift. Hun er mit Værk, men dog er hendes
Omrids saa ubestemt, hendes Skikkelse saa nebuløs, at Enhver
af Eder kan sorliebe sig i hende og vil kunne elske hende
paa sin Maade. Hun er min Skabning, hendes Tanker ere
mine Tanker, og dog er det, som om jeg i en Elskovs-Nat
havde hvilet hos hende, som havde hun betroet mig sin dybe
Hemmelighed, udaandet den og sin Sjæl i mit Favnetag, og
som var hun i samme Nu forvandlet for mig, sorsvundet,
saa hendes Virkelighed kun lod sig spore i den Stemning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
