Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Det antike Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske. Et Forsøg i den fragmentariske Stræben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
saa, og dog er Alt anderledes. At han har dræbt Sphinx
og befriet Theben, det er Alle bekjendt, og Oedip lever hæd-
ret og benndret, lykkelig i sit Ægteskab med Jokaste. Det
Øvrige er skjult for Menneskenes Øine, og ingen Ahnelse har
nogensinde kaldet denne rædsomme Drøm til Virkelighed. Kun
Antigone veed det. Hvorledes hun har faaet det at vide,
ligger udenfor den tragiske Interesse, og Enhver kan i den
Henseende overlade sig til sin egen Combination. J en tidlig
Alder, før hun endnu var fuldkommen udviklet, have dunkle
Hentydninger paa denne rædsomme Hemmelighed momentviis
grebet hendes Sjæl, indtil Visheden med eet Slag kaster
hende i Angstens Arme. Her har jeg nu strax en Bestem-
melse af det moderne Tragiske. Angst er nemlig en Reslexion
og er forsaavidt væsentlig forskjellig fra Sorg. Angst er det
Organ, hvorved Subjectet tilegner sig Sorgen og assimilerer
sig den. Angst er den Bevægelses Kraft, ved hvilken Sorgen
borer sig ind i Ens Hjerte. Men Bevægelsen er ikke hurtig
som Pilens, den er successiv, den er ikke een Gang for alle,
men den vorder bestandig. Som et lidenskabeligt erotisk Øie-
kast attraaer sin Gjenstand, saaledes seer Angsten paa Sorgen «
for at attraae den. Som et stille uforkrænkeligt Kjærligheds
Blik sysler med den elskede Gjenstand, saaledes er Angstens Selv-
beskjeftigelse med Sorgen. Men Angsten har et Moment mere
i sig, som gjor, at den endnu stærkere holder fast ved sin Gjen-
stand, thi den baade elsker og frygter den. Angst har en
dobbelt Function, deels er den den opdagende Bevægelse, der
bestandig berører og ved denne Tasten opdager Sorgen, idet
den gaaer rundt om Sorgen. Eller Angsten er pludselig,
sætter i et eneste Nu hele Sorgen, dog saaledes-, at dette Nu
øieblikkeligt opløser sig i Succession. Angst i denne Betyd-
ning er en ægte tragisk Bestemmelse, og det gamle Ord:
qaem dens vult perdere, primam dementat, lader sig her ret
med Sandhed anvende. At Angst er en Reflexions-Bestem-
melse, det viser Sproget selv; thi jeg siger altid: at ængstes
sor Noget, hvorved jeg adskiller Angsten fra det, hvorfor jeg
ængstes, og jeg kan aldrig bruge Angst i objectiv Forstand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
