Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Det antike Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske. Et Forsøg i den fragmentariske Stræben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
Naturforhold, som man ikke vil lade gjelde i Aandsforhold.
Saa isoleret vil man dog ikke være, saa unaturlig, at man
ikke vil betragte Familien som et Heelt« hvorom man maa
sige, at naar eet Lem lider, saa lide de alle. Det gjør man
uvilkaarligt, og hvorfor er vel ellers det enkelte Individ saa
bange for, at et andet Lem af Familien skal bringe Skjænd-
sel over den, uden fordi han foler, at han lider med derunder.
Denne —Lidelse maa nu aabenbart Jndividet tage med, enten ·
det vil eller ei. Men da det Punkt, man gaaer ud fra, er j
Jndividet, ikke Slægten, saa er denne tvungne Liden maxi— ;
mum; man foler, at Mennesket ikke ganske kan blive Herre i
over sit Naturforhold, men ønsker det dog saavidt som mu-
ligt. Seer derimod Jndividet Naturforholdet som et Moment
med i sin Sandhed, saa udtrykker dette sig saaledes i Aan-
dens Verden, at Jndividet participerer iSkylden. Denne
Conseqvents kunne Mange maaskee ikke fatte, men saa kunne
de ei heller fatte det Tragiske. Er Jndividet isoleret, saa er
det enten absolut sin egen Skjæbnes Skaber, og saa er der
intet Tragisk mere, men kun det Onde — thi det er end
ikke tragisk, at Jndividet var forblindet eller hildet i sig selv,
det er dets eget Værk; — eller Jndividerne ere blot Modi-
ficationer af Tilværelsens evige Substants, og saa er atter det
Tragiske borte.
Med Hensyn til den tragiske Skyld viser sig nu ogsaa
let en Forskjel i det Moderne, efter at dette har optaget det
Antike i sig, thi derom kan der egentlig kun nu være Tale.
Den græske Antigone particiverer ved sin barnlige Pietet i-
Faderens Skyld, saaledes ogsaa den moderne; men for den
græske Antigone er Faderens Skyld og Lidelse et udvortes
Factum, et urokkeligt Factum, som hendes Sorg ikke bevæger
(quod non volvit in pectorer og forsaavidt hun selv per-
sonligt paa Grund af Natur-Conseqvents lider under Fade-
rens Skyld, saa er dette igjen i sin hele udvortes Facticitet.
Med vor Antigone er det anderledes. Jeg antager, Oedip er
død. Allerede medens han levede har Antigone været vidende
om denne Hemmelighed, men har ikke havt Mod til at betroe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
