Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Det antike Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske. Et Forsøg i den fragmentariske Stræben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
hendes Kjærlighed Hans Lidenskab bliver tilsidst næsten usand,
men kun desto mere opfindsom paa Grund af denne Modstand.
Med hver Kjærligheds-Forsikkring forøger han hendes Smerte,
med hvert Suk borer han Sorgens Piil dybere og dybere
ind i hendes Hjerte. Han lader intet Middel nforsogt, for at
bevæge hende. Han veed som alle Andre, hvor høit hun el-
sker Faderen. Han træffer hende ved Oedips Grav, hvor hun »
har søgt hen for at give sit Hjerte Luft, hvor hun over-
lader sig til sin Længsel efter Faderen, om end selv denne
Længsel er blandet med Smerte, fordi hun ikke veed, hvor-
ledes hun skal mødes med ham igjen, om han var vidende
om sin Skyld eller ikke. Han overrasket hende, han besværger
hende ved den Kjærlighed hun omfatter Faderen med, han
mærker, han gjør et ualmindeligt Indtryk paa hende, han
vedbliver. han haaber Alt af dette Middel, og han veed ikke,
at han har netop modarbeidet sig selv.
Det, hvorom Jnteressen altsaa dreier sig, er, at faae
hende hendes Hemmelighed fravristet. At lade hende blive
temporairt vanvittig og saaledes forraade den, vilde ikke
hjælpe.— De eolliderende Magter holde i den Grad hinanden
Stangen, at Handling bliver nmnlig for det tragiske Individ.
Hendes Smerte er nu forøget ved hendes Kjærlighed ved
hendes sympathetiske Liden med den, hvem hun elsker. Kun i
Døden kan hun finde Fred; saaledes er hendes Liv helliget
til Sorgen, og hun har ligesom sat en Grændse, en Dæm-
ning for den Ulykke, der maaskee skjæbnesvangert vilde have
forplantet sig i en følgende Slægt. Kun i hendes Døds-
Oieblik kan hun tilstaae Jnderligheden af sin Kjærlighed hun
kan kun tilstaae, at hun tilhorer ham i det Øieblik hun ikke
tilhører ham. Da Epaminondas var bleven saaret i Sla-
get ved Mantinea, lod han Pilen blive siddende i Saaret,
indtil han havde hørt, at Slaget var vundet, fordi han vid-
ste, at det var hans Død, naar den droges ud. Saaledes
bærer vor Antigone sin Hemmelighed-i sit Hjerte som en
Piil, Livet bestandig dybere og dybere har boret ind. uden
at berøve hende Livet, thi saalænge den sidderihendes Hjerte ·—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
