Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids. Psychologisk Tidsfordriv - Improviseret Tiltale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
saaer jeg intet Indtryk deraf, kan ingen egentlig Forestilling
gjøre mig derom, først naar jeg holder det op mod Væggen
og nu ikke betragter det umiddelbare Billede, men det der
viser sig paa Væggen, først da seer jeg det. Saaledes er
ogsaa det Billede, jeg her vil vise, et indre Billede, som først
bliver ben1ærkeligt, idet jeg gjennemskuet- det Udvortes. Det
Udvortes har maaskee intet Paafaldende ved sig, men først
idet jeg gjennemskuer det, først da opdager jeg det indre
Billede, som er det, jeg vil vise, et indre Billede, der er for
fiint til at blive udvortes synligt, da det er vævet af Sjæ-
lens sagteste Stemninger. Betragter jeg et Ark Papiir, saa
har det maaskee for den umiddelbare Iagttagelse intet Mærk-
værdigt, men først idet jeg holder det op for Dagens Lys
og gjennemskuer det, da opdager jeg det fine indre Billede,
der ligesom er for sjæleligt til umiddelbart at sees. Saa
fæster da Eders Blik, kjære Zszkrapavsxpeqaeuotz Paa dette
indre Billede, lader Eder ikke forstyrre af det Udvortes, eller
rettere, frembringer det ikke selv, thi jeg drager det bestan-
dig tilside for bedre at kunne skue ind i det Indre. Dog
dertil behøver jeg vel ikke at opmuntre dette Selskab, hvis
Medlem jeg har den Ære at være; thi skjøndt Yngre ere vi
dog alle gamle nok til ikke at lade os bedrage as det Ud-
vortes eller til at blive staaende ved dette. Skulde det da
være et forfængeligt Haab, jeg smigrede mig med, hvis jeg
troede, at J ville værdige disse Billeder Eders Opmærksom-
hed, eller skulde min Bestræbelse være Eder fremmed og lige-
gyldig, ikke i Harmoni med vort Samfunds Interesse, et
Samfund, der kun kjender een Lidenskab, Sympathien nemlig
med Sorgens Hemmelighed. Og ogsaa vi danne jo en Or-
den, ogsaa vi drage jo af og til som vandrende Riddere ud
i Verden, hver ad sine Veie, ikke for at bekjæmpe Uhyrer
eller for at komme Uskyldigheden til Hjælp eller for at for-
søges i Elstovs-Eventyr. Alt dette beskjeftiger os ikke, end
ikke det Sidste, thi Pilen i en Qvindes Øie saarer ikke vort
hærdede Bryst, og de glade Pigers muntre Smiil bevæger
os ikke, men vel Sorgens hemmelige Vink. Lad Andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
