Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids. Psychologisk Tidsfordriv - 1. Marie Beaumarchais
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
en vidtløftig Historie, og saadant et kort lille Avertissement.
Om det for Marie Beaumarchais er en kort Historie, er et
andet Spørgsmaal; saa meget er vist, den er ikke vidtløftig,
thi en vidtløftig Historie har dog en maalelig Længde, en
kort Historie har derimod stundom den gaadefulde Egenskab,
at den trods al sin Korthed er længere end den vidtløftigste.
Allerede i det Foregaaende bemærkede jeg, at den re-
flekterede Sorg ikke bliver« synlig i det Udvortes, det vil
sige, finder sit hvilende, skjønne Udtryk deri. Den indre Uro
tillader ikke denne Gjennemsigtighed, det Udvortes fortæres
snarere derved, og forsaavidt det Jndre skulde forkynde sig i
det Udvortes var det snarere en vis Sygelighed, der da al-
drig kan blive Gjenstand for kunstnerisk Fremstilling, da den
ikke har det Skjønnes Interesse. Goethe har antydet dette
med et Par enkelte Vink. Men om man nu var enigi
denne Jagttagelses Rigtighed, saa kunde man fristes til at
ansee det for noget Tilfældigt, og først naar man ved at
overveie reent digterisk og æsthetisk, forvisser sig om, at hvad
Iagttagelsen lcerer har æsthetisk Sandhed, først da vil man
faae den dybere Bevidsthed. Tænkte jeg mig nu en reflek-
teret Sorg og spurgte, om den ikke lod sig kunstnerisk frem-
stille, saa vil det strax vise sig, at det Udvortes er aldeles
tilfældigt i Forhold dertil; men er dette sandt, saa er det
Kunstnerisk-Skjønne opgivet. Om hun er stor eller lille,
betydelig eller ubetydelig, skjøn eller mindre skjøn, Alt dette
er indifferentz at overveie, om det vilde være rigtigere at
lade Hovedet bøie sig til den ene eller til den anden Side,
eller mod Jorden, at lade Blikket tungsindigt stirre eller vee-
modigt fceste sig mod Jorden, alt Sligt er aldeles indisfe-
rent, det Ene udtrykker ikke mere adceqvat den reflekterede
Sorg end det Andet. J Sammenligning med det Indvortes
er det Udvortes blevet ubetydeligt og sat i Jndifferents.
Pointet i den reflekterede Sorg er, at Sorgen bestandigt
søger sin Gjenstand, denne Søgen er Sorgens Uro og dens
Liv. Men denne Søgen er en bestandig Fluctuation, og hvis
det Udvortes i ethvert Moment var et fuldkomment Udtryk
129z
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
