Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids. Psychologisk Tidsfordriv - 3. Margrete
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i213
hvilke Følger denne Examination kan have paa deres Forhold
til hinanden. Faust viser sig som Tvivleren, og det synes, at
Goethe, da han intet Nærmere antyder i denne Henseende,
har villet lade Faust vedblive at være Tvivler ogsaa lige-
overfor Margrete. Han har stræbt at bortlede hendes Op-
mærksomhed fra alle slige Undersøgelser og at fæste den ene
og alene paa Kjærlighedens Realitet. Men deels troer jeg, at
dette vilde falde Faust vanskeligt, da Problemet engang er kom-
met frem, deels troer jeg, at det ikke er psychologisk rigtigt. For
Fausts Skyld skal jeg ikke nærmere dvæle ved dette Punkt, men
vel for Margretes Skyld; thi dersom han ikke har viist sig som
Tvivler for hende, har hendes Sorg et Moment mere. Faust er
altsaa Tvivler, men han er ingen forfængelig Nar, der vil
gjøre sig betydningsfuld ved at tvivle om det, Andre troe paa;
hans Tvivl har en objektiv Grund i ham. Dette være sagt
til AHre sor Faust. Saasnart han derimod vil gjøre sin Tvivl
gjeldende mod Andre, kan der let indblande sig en ureen
Lidenskab. Saasnart Tvivlen gjøres gjeldende mod Andre,
ligger der en Misundelse deri, der glæder fig ved at fra-
vriste dem, hvad de ansaae for sikkert. Men for at denne
Misundelsens Lidenskab skal vækkes hos Tvivleren, maa der
kunne være Tale om en Modstand hos det paagjeldende In-
divid. Hvor der enten ikke kan være Tale derom eller hvor
det endog vilde være uskjont at tænke den, der ophører Fri-
stelsen. Det Sidste er Tilfælde med en ung Pige. Ligeover-
for hende befinder en Tvivler sig altid i en Forlegenhed.
At fravriste hende hendes Tro er ingen Opgave for ham;
tvertimod føler han, at det kun er ved den hun er det Store,
hun er. Han føler sig ydmyget; thi der ligger i hende en
naturlig Fordring til ham at være hendes Forførger, forsaa-
vidt hun selv er bleven vaklende. Ja, en Stymper af en
Tvivler, en halvstuderet Røver, han vil vel kunne finde en
Tilfredsstillelse i at frarive en ung Pige hendes Tro, en
Glæde i at strække Koner og Børn, da han ikke kan forfærde
Mænd. Men dette gjelder ikke om Faustz dertil er han for
stor. Med Goethe kan man altsaa være enig i, at Faust før-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
