Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Den Ulykkeligste. En begeistret Tiltale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
sandt han ingen Hvile, end ikke i Graven, vandrer han maaskee
igjen ustadig om i Verden, har han forladt sit Huus, sit
Hjem, blot ladet sin Adresse tilbage! Eller er han endnu ikke "
funden, han den Ulykkeligfte, hvem end ikke Eumeniderne
forfølge til han finder Templets Dør og de ydmygt Bedendes
Bænk, men hvem Sorgerne holde i Live, Sorgerne følge til
Graven!
Skulde han ikke være funden, da lader os, kjære
onzxsrajoapeogowxcemg som Korsriddere tiltræde en Vandring,
ikke til hiin hellige Grav i det lykkelige Østen, men til hiin
sørgelige Grav i det ulykkelige Besten. Ved hiin tomme Grav
ville vi søge ham, den Ulykkeligste, visse paa at finde ham,
thi som de Troendes Længsel stunder til den hellige Grav,
saaledes drages de Ulykkelige mod Vesten til hiin tomme
Grav, og Enhver opfyldes as den Tanke, at den er bestemt
for ham. -
Eller skulde en saadan Overveielse ikke være en værdig
Gjenstand for vor Betragtning, vi, hvis Virksomhed, at jeg
skal efterkomme vort Selskale hellige Skikke, er Forsøg i den
aphoristiske tilfældige Andagt, vi, der ikke tænke og tale apho-
ristisk, men leve aphoristisk, vi, der leve ckpopaxaenoe og
segkegati, som Aphorismer i Livet, uden Samfund med Menne-
skene, ndeelagtige i deres Sorger og deres Glæder, vi, der
ikke ere Medlydere i Livets Larm, men eensomme Fugle i
Nattens Stilhed, kun en enkelt Gang forsamlede for at op-
bygges ved Forestillinger om Livets Usselhed, om Dagens
Længde og Tidens uendelige Varighed, vi, kjære a««»7ra«oa»ss
xpw«»e»oz, som ikke troe paa Glædens Spil, eller paa Daa-
rernes Lykke, vi som Intet troe paa uden paa Ulykken.
See, hvor de trænge sig frem i talløs Mængde, alle de
Ulykkelige. Dog, Mange ere de, som troe sig kaldede, Faa ere
de, Udvalgte. En Adskillelse skal der befæstes imellem dem —
et Ord, og Hoben forsvinder; udelukkede ere nemlig, ubudne
Gjæster alle De, som mene, at Døden er den største Ulykke,
som bleve ulykkelige, fordi de frygte Døden; thi vi, kjære
cujmrapausxpwxxswtz vi, som de romerske Soldater, frygte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
