Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Den Ulykkeligste. En begeistret Tiltale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
maa opspore Dit lønlige Suk! Eller forsmaaer Din stolte
Sjæl sligt medlidende Ønske, foragter den Lindring, saa gid
da Pigerne maae elske Dig, gid de Frugtsommelige i deres
Angst maae tye til Dig; gid Mødrene maae haabe paa Dig,
gid den Døende maa søge Trøst hos Dig; gid de Unge maae
slutte sig til Dig, gid Mændene maae bygge paa Dig; gid
Oldingen maa gribe efter Dig som efter en Støttestav —
gid den hele Verden maa troe, at Du er istand til at gjøre
den lykkelig. Saa lev da vel Du den Ulykkeligste! Dog, hvad
siger jeg: den Ulykkeligste, den Lykkeligste burde jeg sige, thi
dette er jo netop en Lykkens Gave, som Ingen kan give sig
selv. See Sproget brister, og Tanken forvirres; thi hvo er
vel den Lykkeligste uden den Ulykkeligste, og hvo den Ulykkeligste
uden den Lykkeligste, og hvad er Livet andet end Afsindig-
hed, og Troen end Daarskab, og Haabet end Galgenfrist, og
Kjærlighed end Eddikke i Saaret.
Han forsvandt, og vi staae atter ved den tomme Grav.
Saa ville vi da ønske ham Fred og Hvile og Lægedom, og
al mulig Lykke, og en snar Død, og en evig Forglemmelse,
og ingen Jhukommelse, at end ikke Mindet om ham skal gjøre
en Anden ulykkelig.
Staaer op, kjære Zoxmapapexpwjaewd Natten er forbi,
Dagen begynder atter sin utrættede Virksomhed, aldrig, som
det synes, kjed af, evig og evig at gjentage sig selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>