- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
239

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Den første Kjærlighed. Lystspil i een Act af Scribe, oversat af J. L. Heiberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Enhver, der nogensinde har havt Tilbøielighed til Pro-
ductivitet, har vist ogsaa bemærket, at det er en lille tilfæl-
dig udvortes Omstændighed der bliver Anledningen til
den egentlige Frembringelse Kun de Forfattere, der paa een
eller anden Maade have gjort en endelig Hensigt til det Be-
geistrende sor dem, ville maaskee negte dette. Det er imidler-
tid deres egen Skade, thi de ere derved berøvede al sand og
al sund Productivitets extreme Poler. Den ene er nemlig,
hvad man med et traditionelt Navn kalder Musepaakaldelsen,
den anden er Anledningen. — Det Udtryk: Musepaakaldelsen,
kan foranledige en Misforstaaelse. At paakalde Musen kan
nemlig deels betyde, at jeg kalder paa Musen, deels, at Mu-
sen kalder paa mig. Enhver Forfatter, der nu enten er naiv
nok til at troe, at Alt kommer an paa den redelige Villie,
paa Flid og Stræbsomhed, eller uforskammet nok til at sal-
byde Aandens Frembringelser, han vil ikke lade det mangle
paa ivrig Paakaldelse eller paa srcek Paatrcengenhed. Herved
udrettes imidlertid ikke Stort, thi det gjelder endnu, hvad
allerede Wessel har sagt angaaende Smagens Gud, »som
Alle kalde paa,« at han »saa sjelden kommer.« Tænker man
derimod ved dette Udtryk paa, at det er Musen, der kalder,
ikke vil jeg sige paa os, men paa de Vedkommende, saa saaer
Sagen en anden Betydning. Medens de Forfattere, der kalde
paa Musen, gaae ombord ogsaa uden at hun kommer, saa er
de sidst skildrede derimod i en anden Forlegenhed, idet de,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free