Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Den første Kjærlighed. Lystspil i een Act af Scribe, oversat af J. L. Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
kommer Alt frem. Denne Anledningens beskedne Betydning
er ogsaa udtrykt i Ordet selv.
Dette er der nu mange Mennesker der ikke kunne be-
gribe, men det ligger deri, at de ingen Ahnelfe have om, hvad
der egentlig er æsthetisk Frembringelse. En Procurator kan skrive
sit Jndlceg, en Kjøbmand sit Brev o.s. v., uden at ahne den
Hemmelighed, der stikker i det Ord Anledning, og det uagtet
han begynder saaledes: i Anledning af deres meget Ærede.
Maaskee vilde nu En og Anden give mig Ret i det
her Udviklede og indrømme dets Betydning for den digteriske
Frembringelse, men høilig forundre sig, hvis jeg vilde gjøre’
noget Lignende gjeldende med Hensyn til Recensioner og«Kri-
tiker. Og dog troer jeg, at det netop her er af største Vig-
tighed, og at det, at man har overseet Anledningens Betyd-
ning, har foraarsaget, at Anmeldelser i Almindelighed er saa
fuskeragtige, saa ret Forretnings-Arbeide. J Kritikens Verden
faaer Anledningen endog en potentseret Betydning. Skjøndt
man derfor ikritiske Anmeldelser ofte nok hører Tale om
Anledning, saa seer man dog med et halvt Øie-, hvor lidet
der vides Beskeed med, hvorledes det hermed hænger sammen.
Kritikeren synes ikke at behøve Muse-Paakaldelsen; thi det er
jo intet Digterværk, han frembringer; men behøver han ikke
Muse-Paakaldelsen, saa behover han ei heller Anledningen.
Imidlertid skulde man dog ikke glemme Betydningen af den
gamle Sætning: at det Lige kun forstaaes af det Lige.
Det, der er Gjenstand for Æsthetikerens Betragtning,
er nu vistnok det allerede Færdige, og han skal ikke, som Dig-
teren, selv frembringe. Desuagtet har Anledningen aldeles
den samme Betydning. Den Æsthetiker, der anseer Æsthetiken
for sin Profesfion, og i sin Profession igjen seer den egent-
lige Anledning, han er eo ipso fortabt. Dermed skal ingen-
lunde være sagt, at han jo kan prcestere adskilligt Dygtigtz
men Hemmeligheden ved al Frembringelse har han ikke fattet.
Han er altfor meget en pelagiansk Selvhersker til i barnlig
Forundring at kunne fryde sig over det Besynderlige i, at
16M
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
