- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
245

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Den første Kjærlighed. Lystspil i een Act af Scribe, oversat af J. L. Heiberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

245

det Uvigtigste. Uden Anledning skeer der egentlig slet Intet,
og dog har Anledningen slet ingen Deel i hvad der skeer.
Anledningen er den sidste Kategori, den egentlige Overgangs-
Kategori fra Ideens Sphære til Virkeligheden. Dette skulde
Logiken betænke. Den kan fordybe sig saa meget den vili
immanent Tænkning, styrte sig fra Intet ned i deu concre-
teste Form, Anledningen naaer den aldrig, og derfor heller
aldrig Virkeligheden J Jdeen kan hele Virkeligheden være
færdig, uden Anledningen bliver den aldrig virkelig. Anled-
ningen er en Endelighedens Kategori, og det er umuligt for
en immaneut Tænkning at faae fat paa den, dertil er den
altfor paradox. Det seer man ogsaa deraf, at det, der kom-
mer nd af Anledningen, er noget ganske Andet end Anled-
ningen selv, hvilket er en Absurditet for enhver inunanent
Tænkning Men derfor er ogsaa Anledningen den morsomste,
den interessanteste, den vittigste af alle Kategorier. Som en
Gjerdesmutte er den allevegne og intetsteds. Den gaaer som
Alferne omkring i Livet, usynlig for alle Skolemestere, hvis
Gebærder derfor blive et undtontmeligt Stof til Latter for
Den som troer paa Anledningen. Anledningen er da i og for
sig Jntet og kun Noget i Forhold til det, den foran·lediger,
og i Forhold til dette er den egentlig Intet. Saasnart nem-
lig Anledningen var noget Andet end Jutet, saa stod den i
et relativt immanent Forhold til det, den frembringer, og var
da enten Grund eller Aarsag. Holder man ikke dette fast, saa
forvirres Alt igjen.

Naar jeg saaledes vilde sige, at Anledningen til nær-
værende lille Anmeldelse af et Stykke af Scribe var den
mesterlige Udførelse der bliver det til Deel, saa vilde jeg
fornærme den sceniske Kunst; thi vel er det sandt, at jeg og-
saa kunde skrive en Anmeldelse deraf uden at have seet det
opført, uden at have seet det mesterligt opført, ja selv om
jeg havde seet det slet opført. J sidste Tilfælde vilde jeg sna-
rere kunne kalde den slette Opforelse Anledningen. Nu der-
imod, da jeg har seet det fuldendt opført, nu bliver den see-
niske Fremstilling mig meget mere end Anledning, den er mig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0279.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free