- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
250

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Den første Kjærlighed. Lystspil i een Act af Scribe, oversat af J. L. Heiberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

250

Kjærlighed, det vilde jeg anvende paa hende og paa mit For-
hold. Der var maaskee Ingen i hele Theatret, der saaledes
skulde forstaae Digterens guddommelige Tale, som jeg —- og
maaskee hun. Tanken om det mægtige Indtryk gjorde mig al-
lerede stærkere, jeg følte Mod til den følgende Dag at lade
mine lønlige Følelser bryde frem, de maatte ikke kunne for-
feile deres Virkning paa hende, ved en enkelt Hentydning
vilde jeg erindre hende om, hvad vi i denne Aften havde hørt
og seet, og saaledes skulde Digteren komme mig til Hjælp, og
gjøre hende modtageligere, mig stærkere og mere veltalende
end nogensinde. —— Jeg saae og hørte — og hørte — og
Tæppet gik ned. Lysekronen forlod atter sit himmelske Skjule-
sted, Tusmørket forsvandt, jeg skuede derop — alle de unge
Piger saae saa fornøiede ud, min Elskede ogsaa, Taarerne
stode hende iOinene, saa stærkt havde hun leet, hendes Barm
bevægede sig endnu uroligt, Latteren havde faaet Overhaand.
Heldigviis var det gaaet mig ligesaa. Vi saaes den følgende
Dag hos min Tante. Den skye Forlegenhed, med hvilken vi pleiede
at være iVærelse sammen, var forsvunden, en vis jovial
Glæde var traadt i dens Sted. Vi loe lidt ad hinanden, vi
havde forstaaet hinanden, og det skyldte vi Digteren. Derfor
kalder man en Digter Spaamand, fordi han spaaer om det
Tilkommende. Det kom til en Forklaring. Ganske at tilintet-
gjøre det Foregaaende kunde vi dog ikke beslutte os til. Da
forbandt vi os ved et helligt Løfte. Som Emmeline og Char-
les love hinanden at betragte Maanen, saaledes lovede vi at
see dette Stykke, hver Gang det blev opført. Jeg har troligt
holdt mit Løfte Jeg har seet det paa Dansk, paa Tydsk, paa
Fransk, i Udlandet og her hjemme, og aldrig er jeg bleven
træt af dets uudtømmelige Vittighed, hvis Sandhed ingen be-
dre forstaaer end jeg. Dette blev den første Anledning til
nærværende lille Kritik. Ved saa ofte at see det blev jeg til-
sidst productiv isForhold til dette Stykke. Imidlertid blev
denne Productivitet dog for en Deel liggende imit Hoved
og kun en enkelt Bemærkning optegnet. Denne Anledning kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free