Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Den første Kjærlighed. Lystspil i een Act af Scribe, oversat af J. L. Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
og fandt hende nu forlovet, lykkelig og glad, saa det var mig
en Fornøielse at see derpaa. Hun oplyste mig om, at hun
dog aldrig havde elsket mig, men at hendes Forlovede var
hendes første Kjærlighed, og derpaa fortalte hun den samme
Historie som Emmeline, at kun den første Kjærlighed er den
sande. Havde min Beslntning ikke været fast før, nu blev
den det. Jeg maatte dog see hvad den første Kjærlighed
betyder. Min Theori begyndte at vakle, thi »min første
Kjærlighed« var ubevægelig paa det Punkt, at hendes nuvæ-
rende Kjærlighed var den første
Der var Motiver nok; Afhandlingen blev færdig paa
det sidste Punktum nær og nogle enkelte Mellemsætninger,
der hist og her skulde indskydes. Min Ven, Redakteuren,
klemte strengt paa mig og foreholdt mig mit Løfte med en
Haardnakkenhed, der vilde have gjort selv en Emmeline LEre
Jeg forklarede ham, at Afhandlingen var færdig, at der blot
manglede nogle Smaating, og han bevidnede mig sin Til-
fredshed. Alt som Tiden gik, forvandlede imidlertid disse
Myg sig til Elephantcr, til uoverstigelige Vanskeligheder. Der-
til kom, at jeg, medens jeg skrev, havde glemt, at det skulde
trykkes. Paa den Maade havde jeg allerede skrevet flere .
Smaa-Afhandlinger, men aldrig ladet Noget trykke. Han blev
kjed af den Snak om, at jeg var færdig, naar han dog ikke
kunde faae Manuscriptet. Jeg blev kjed af hans idelige An-
modninger og ønskede, at Fanden havde alle Løfter. Da gik
hans Tidsskrift ind af Mangel paa Subscribenter, og jeg
takkede Guderne, jeg følte mig atter let, ikke generet af noget
Løfte
Dette var Anledningen til, at denne Kritik kom til Ver-
den som en Virkelighed for mig selv, som en Mulighed for
min Ven, Redakteuren, en Mulighed, der dog senere sor-
vandlede sig til en Umulighed. Der gik atter et Aars Tid,
og i den Tid var jeg accurat bleven et Aar ældre. Dette er
nu ikke videre mærkeligt; thi som det gik mig, saaledes gik
det formodentlig de fleste Andre. Men eet Aar kan under-
tiden have mere at betyde end et andet, mere at betyde end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
