- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
277

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Den første Kjærlighed. Lystspil i een Act af Scribe, oversat af J. L. Heiberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

277

line, der strax kjendte ham. Jo mere man seer derpaa, jo
latterligere det bliver. Repliken hjelper her atter Tilskueren
til at fordybe sig i Situationens Latterlighed Ovenpaa Em-
melines Replik, at hun havde en saadan besynderlig Følelse,
følger Dervieres: »da havde jeg for min Part ikke den rin-
geste Ahnelse, og dersom han ikke havde sagt mig sit Navn
reent ud« . . . . En saadan Replik er Guld værd. Den er
saa naturlig og simpel, og dog havde maaskee ikke een blandt
ti Dramatikere havt Besindighed og Øie nok for Situationen
til at lade den fremkomme. En almindelig Dramatiker vilde
have ladet hele Opmærksomheden hvile paa Emmelinez i den
forrige Scene var han jo færdig med Gjenkjendelsen mellem
Derviere og Charles. Dette Sammenspil havde han ikke
frembragt, og dog bidrager dette til at gjøre Situationen
saa vittig. Det er comisk, at Emmeline strax i Rinville
gjenkjender Charles, men Dervieres Tilstedevcerelse bidrager
til at gjøre Situationen ironisk. Han staaer der som et Fjog,
der Intet fatter. Og hvad er dog lettest at forklare, at Em-
meline ahnede det, eller at Derviere ikke ahnede det.

Nu følger Gjenkjendelses-Scenen, en af de heldigste
Situationer, der lader sig tænke Det Vittige ligger imid-
lertid ingenlunde i, at hun forvexler Rinville med Charles.
Forvexlinger har man da ogsaa ofte nok seet paa Scenen.
En Forvexling beroer paa en virkelig Lighed, hvad enten
denne er Individet ubevidst, eller han selv har tilveiebragt
den. Dersom dette var Tilfældet her, faa maatte jo Rinville,
efterat have bestaaet Examinationen, vide nogenlunde, hvor-
ledes Charles omtrent saae ud; thi Charles maatte jo om-
trent see ud som han. Dette er imidlertid ingenlunde Til-
fældet, enhver saadan Conseqvents vilde være en Taabelighed.
Det Vittige ligger da deri, at Emmeline i Rinville gjen-
kjender En, hun ikke kjender. Det Vittige ligger ikke i, at hun gjen-
kjender Rinville, men at det viser sig, at hun ikke kjender
Charles· Som det er gaaet Rinville, saaledes vilde det gaae
ethvert Mandfolk under de samme Omstændigheder, hun vilde
ogsaa have taget ham for Charles. Hun forvexler da Rin-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0311.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free