Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Vexel-Driften. Forsøg til en social Klogskabslære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
hed og Samfund er derfor deels et nedarvet Hykleri, deels en
udspeculeret Lumskhed.
Alle Mennesker ere da kjedsommelige. Ordet selv viser
Muligheden af en Jnddeling. Det Ord: kjedsommelig kan
ligesaa godt betegne et Menneske, der kjeder Andre, som et,
der kjeder sig selv. De, der kjede Andre, ere Plebs, Hoben,
Menneskets uendelige Slamg i Almindelighed; de, der kjede
sig selv, ere de Udvalgte, Adelen; og saa besynderligt er
det, de, som ikke kjede sig selv, kjede i Almindelighed Andre,
de derimod, der kjede sig selv, underholde Andre. De, der
ikke kjede sig, ere i Almindelighed de, der paa en eller anden
Maade have travlt i Verden, men disse ere netop derfor de
allerkjedsommeligste, de utaaleligste. Denne Dyreclasse er
vistnok ·ikke Frugt af Mandens Begjær og Qvindens Lyst.
Den udmærker sig som alle lavere Dyreclasser ved en høi
Grad af Frugtbarhed, og formerer sig i det Utrolige. Ube-
gribeligt var det ogsaa, om Naturen behøvede ni Maaneder
for at frembringe saadanne Væsener, der vel snarere lod sig
frembringe i Sneseviis. Den anden Classe Mennesker, de
Fornemme, er de, som kjede sig selv. Som ovenfox bemær-
ket, more de i Almindelighed Andre, paa en vis udvortes
Maade stundom Pøbelen, i dybere Forstand de Medindviede.
Jo grundigere de kjede sig selv, desto kraftigere et Adspre-
delses-Middel frembyde de for disse, ogsaa naar Kjedsomme-
ligheden naaer sit Høieste, idet de enten (den passive Be-
stemmelse) døe af Kjedsommelighed, eller (den aktive Bestem-
melse) skyde sig af Nysgjerrighed.
Lediggang, pleier man at sige, er en Rod til alt Ondt.
For at forhindre det Onde anbesaler man Arbeide. Man
seer imidlertid let saa vel af den befrygtede Anledning som
as det anbefalede Middel, at den hele Betragtning er af
meget plebejisk Extraktion. Lediggang som saadan er ingen-
lunde en Rod til Ondt, tvertimod den er et sandt guddom-
meligt Liv, naar man ikke kjeder sig. Ja Lediggang kan
give Anledning til at man taber sin Formue o.s.v.; men
den adelige Natur frygter ikke Sligt, men vel at kjede sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
