- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
303

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Vexel-Driften. Forsøg til en social Klogskabslære

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

303

en erhvervet Umiddelbarhed· Den engelske Nation er i det
Hele den paradigmatiske Nation. Den sande geniale In-
dolents træffer man sjeldnere, i Naturen findes den ikke, den
tilhører Aandens Verden. Man træffer undertiden en rei-
sende Englænder, der er som en Jncarnation af denne Geni-
alitet, et tungt ubevægeligt Murmeldyr, hvis hele Sprog-
Rigdom gaaer op i et eneste Eenstavelsesord, en Jnterjek-
tion, hvormed han betegner sin høieste Beundring og sin dy-
beste Ligegyldighed, fordi Beundring og Ligegyldighed har
indifferentieret sig i Kjedsommelighedens Eenhed. Ingen an-
den Nation end den engelske frembringer saadanne Natur-
mærkværdigheder; ethvert Menneske, der tilhører en anden
Ration, vil altid være lidt mere livlig, ikke saa absolut død-
født. Den eneste Ana·logi, jeg kjender, er den tomme Begei-
strings Apostle, der ligeledes reise Livet igjennem paa en
Jnterjektion, Mennesker, der overalt gjøre Profession af at
være begeistrede, overalt ere tilstede, og hvad enten der skeer
noget Betydeligt eller noget Ubetydeligt, raabe: Ei! eller Oi!,
fordi det Betydeliges og det Ubetydeliges Differents for dem
har indiffereutieret sig i den blindt larmende Begeistrings
Tomhed. Den senere Kjedsommelighed er gjerne en Frugt
af en misforstaaet Adspredelse. At saaledes det, der er Mid-
let mod Kjedsommelighed, kan fremkalde den, synes betænke-
ligt; men det kan ogsaa kun forsaavidt fremkalde den, som
det bliver urigtigt anvendt. En forkeert, iAlmindelighed
excentrisk Adspredelse har ogsaa Kjedsommeligheden i sig, og
det er paa den Maade den arbeider sig frem, og viser sig
som det Umiddelbare. Som man med Hensyn til Heste skjel-
ner mellem Død-Kuller og Flyve-Kuller, men dog kalder
begge Dele Kuller, saaledes kan man ogsaa gjøre Forskjel
mellem to Arter af Kjedsommelighed, som dog begge enes i
Bestemmelsen af Kjedsommelighed.

J Pantheismen ligger i Almindelighed Bestemmelsen af
Fylde, med Kjedsommelighed er det omvendt, den er bygget
paa Tomhed, men er netop derfor en pantheistisk Bestemmelse.
Kjedsommelighed hviler paa det Intet, der slynger sig gjen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free