- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
306

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Vexel-Driften. Forsøg til en social Klogskabslære

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

306

betænkelige Gaver; istedensor de Udødeliges Forudvidenhed
gav han Menneskene Haabet.

Glemme — det ville alle Mennesker; og naar der mø-
der dem noget Ubehageligt, saa sige de altid, hvo der dog
kunde glemme. Men det at glemme er en Kunst, som maatte
være indøvet iforveien. At kunne glemme beroer altid paa,
hvorledes man husker; men hvorledes man husker, beroer
atter paa, hvorledes man oplever Virkeligheden Den der
med Haabets Fart løber sig fast, han vil erindre saaledes, at
han ikke formaaer at glemme. Nil admirarj er derfor den
egentlige Leveviisdom. Ethvert Livs-Moment maa ikke have
mere Betydning for En end at man kan, hvad Øieblik man
vil, glemme det; ethvert enkelt Livs-Moment maa fra den
anden Side have saa megen Betydning for En, at man hvert
Øieblik kan hnske det. Den Alder, der husker bedst, er tillige
den glemsomste, det er Barnealderen. Jo mere poetisk man
husker, jo lettere glemmer man, thi det at huske poetisk er
egentlig blot et Udtryk for at glemme. Naar jeg husker
poetisk, saa er der allerede foregaaet den Forandring med det
Oplevede, hvorved det har tabt alt det Piinlige. For saa-
ledes at kunne erindre, maa man være opmærksom paa, hvor-
ledes man lever, især hvorledes man nyder. Nyder man frisk
væk indtil det Sidste, tager man bestandig det Høieste med,
som Nydelsen kan give, saa vil man hverken være istand til
at erindre eller til at glemme. Man har da nemlig intet
Andet at erindre end en Overmæthed, som man kun ønsker
at glemme, men som nn plager med en ufrivillig Erindring.
Naar man derfor mærker, at Nydelsen eller et Livs-Moment
for stærkt river En hen, da holder man et Øieblik inde og
erindrer. Der er intet Middel, der bedre giver Afsmag for
at vedblive for længe. Man holder fra Begyndelsen af Styr
paa Nydelsen; sætter ikke alle Seil til for enhver Beslutning;
man hengiver sig med en vis Mistro, først da er man istand
til at gjøre det Ordsprog til Løgner, der siger, at man ikke
paa eengang kan have baade i Sæk og i Pose. Vel for-
byder Politiet at bære hemmelige Vaaben, og dog er intet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free