Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Vexel-Driften. Forsøg til en social Klogskabslære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
allehaande brødløse Kunster. Dog bør man i denne Hen-
feende ikke udvikle sig saa meget extensivt som intensivt, og,
skjøndt ældre i Aar, vise Rigtigheden af det gamle Ord, at
det er Lidet, der kan fornøie Børn.
Som man nu, ifølge den sociale Klogskabslære, til en
vis Grad varierer Jordbunden — thi dersom man kun vilde
levei Forhold til eet Menneske, saa maatte Vexeldriften
falde slet ud, ligesom hvis en Landmand kun havde een Tønde
Land, hvoraf Følgen vilde blive, at han aldrig kunde brakke,
noget, der er saa yderlig vigtigt — saaledes maa man ogfaa
bestandigt variere sig selv, og dette er egentlig Hemmelig-
heden. Til den Ende maa man nødvendig have Stemnin-
gerne i sin Magt. J den Forstand at have dem i sin Magt,
at man skulde kunne frembringe dem, naar man vilde, er en
Umulighed, men Klogskaben lærer at benytte Øieblikket Som
en erfaren Sømand altid forskende seer hen over Vandet, og
seer en Kastevind længe forud, saaledes bør man altid see
Stemningen lidt forud. Man maa vide, hvorledes Stem-
ningen virker paa En selv og efter Sandsynlighed paa Andre,
førend man ifører sig den. Man stryger først for at frem-
kalde rene Toner og fee, hvad der stikker i et Menneske,
senere følge Mellemtonerne. Jo mere Praxis man har, jo
lettere vil man- overbevise sig om, at der ofte er meget i et
Menneske, som man aldrig tænker paa. Naar følsomme Men-
nesker, der som saadanne ere yderst kjedsommelige, blive ar-
rige, saa ere de ofte morsomme. Drilleri er især et ypper-
ligt Explorations-Middel.
J Vilkaarligheden ligger hele Hemmeligheden. Man
troer det er ingen Kunst at være vilkaarlig, og dog hører
der et dybt Studium til at være vilkaarlig saaledes, at man
ikke selv løber vild deri, at man selv har Fornøielse deraf.
Man nyder ikke umiddelbart, men noget ganske Andet, som
man selv vilkaarligt lægger ind. Man seer Midten af et
Theater-Stykke læser tredie Deel af en Bog. Derved faaer
man en ganske anden Nydelse end den, Forfatteren har været
faa god at tiltænke En. Man nyder noget aldeles Tilfæl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
