Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hkke kan jeg dølge for mig selv, neppe blive Herre
over den Angst, der i dette Øieblik griber mig, da jeg for
min egen Jnteresfes Skyld beslutter mig til at tage en nøi-
agtig Reenskrift af den flygtige Afskrift, jeg kun i største Hast
og med megen Uro i sin Tid var istand til at forskaffe mig.
Situationen træder ligesaa ængstende men ogsaa ligesaa be-
breidende frem for mig som dengang. Han havde mod Sæd-
vane ikke lukket sin Secretair af, dens hele Jndhold stod saa-
ledes til min Disposition; men det er forgjeves, om jeg vilde
besmykke min Adfærd ved at erindre mig selv om, at jeg
ingen Skuffe har aabnet. En Skuffe var trukken ud. J den
fandtes en Mængde løse Papirer og oven paa dem laae en
Bog i stort Qvart, smagfuldt indbunden. Paa den Side, der
vendte op, var anbragt en Vignet af hvidt Papir, hvorpaa
han egenhændig havde skrevet: Gommentarius perpetuus Nr. 4.
Forgjeves vilde jeg imidlertid søge at indbilde mig selv, at
dersom den Side af Bogen ikke havde vendt i Veiret, og der-
som den paafaldende Titel ikke havde fristet mig, jeg da ikke
vilde være falden i Fristelsen, eller dog have gjort den Mod-
stand. Titlen selv var besynderlig, dog ikke saa meget i og
for sig som paa Grund af dens Omgivelse. Ved et flygtigt
Øiekast paa de løse Papirer erfarede jeg, at disse indeholdt
Opfattelser af erotiske Situationer, enkelte Vink om et og
andet Forhold, Skizzer til Breve af en ganske egen Natur,
som jeg senere lærte at kjende i deres kunstnerisk fuldførte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>