Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog - d. 4. April
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
831
paa den kan hvile sig, ja gyser De endnu, efterat den har
fundet det, saa træk hurtig den anden Fod til, hvo vilde vel
være saa grusom at lade Dem svæ»ve i denne Stilling, hvo
saa uskjøn, saa langsom i at følge det Skjønnes Aabenbarelse.
Eller frygter De endnu nogen Uvedkommende, Tjeneren dog
vel ikke, mig ei heller, thi jeg har jo allerede seet den lille
Fod, og, da jeg er Naturforsker, har jeg af Cuvier lært deraf
med Sikkerhed at gjøre Slutninger. Altsaa rask til! Hvor
denne Angst forhøiet Deres Skjønhed. Dog Angst er ikke
skjøn i og for sig, den er det kun, naar man i samme Øie-
blik seer den Energi, der overvinder den. Saaledes-. Hvor
fast staaer nu ikke denne lille Fod. Jeg har lagt Mærke til,
at Piger, der have smaa Fødder, i Almindelighed staae fastere
end de mere pedeftriske storfoddede. — Hvo kunde nu tænke
det? Det strider mod al Erfaring; man løber ikke nær saa
let Fare for at Kjolen bliver hængende, naar man stiger nd,
som naar man springer ud. Men saa er det jo altid be-
tænkeligt for unge Piger at kjøre i Karreet, de komme tilsidst
til at blive i den. Kniplingerne og Strimlerne ere sorlorue,
og dermed er den Sag forbi. Der er intet Menneske, der
har seet Noget; der viser sig rigtignok en mørk Figur, ind-
svøbt indtil Øinene i en Kappe; man kan ikke see, hvorfra
han kommer, den Lygte skinner En lige i Øiet; han passerer
Dem forbi i det Moment, da De vil træde ind ad Gade-
døren. Netop i Afgjørelsens Secund styrter et Sideblik sig
over sin Gjenstand. De rødmer, Varmen bliver for fuld til
at kunne udgyde sig i et Aandedrag; der er en Forbittrelse
i Deres Blik, en stolt Foragt; der er en Bøn, en Taare i
Deres Øie; begge Dele ere lige skjønne, jeg tager med lige
Ret mod begge; thi jeg kan ligesaa godt være det Ene som
det Andet. Men jeg er dog ondskabsfuld — hvad Nummer
har vel Huset? hvad seer jeg, en offentlig Udstilling af Ga-
lanteri-Varer; min ubekjendte Skjønne, det er maaskee op-
rorende af mig, men jeg følger den lyse Vei ...... Hun
har glemt det Forbigangne, ak ja, naar man er 17 Aar
gammel, naar man i denne lykkelige Alder er ude at gjøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
