Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog - d. 7. April
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
Jh Gud bevares! hvad hun har for et Hastværk! Det maa
være hende. Hvortil slig utidig Heftighed, Klokken er endnu
ikke eet, husk dog paa, at De skal møde den Elskede; er det
ved en saadan Leilighed ganske ligegyldigt, hvorledes man seer
ud, eller er det i den Forstand det hedder, at man skal sætte
det bedste Been frem. Naar saadant et ungt, uskyldigt Blod
skal til et Møde, saa griber hun Sagen an som en Rasende.
Hun er ganske befippet. Jeg derimod sidder her i al Mage-
lighed paa min Stol og betragter et deiligt Prospekt af en
landlig Egn . . . . Det er et Fandens Pigebarn, hun stor-
mer gjennem alle Værelser. De maa dog see at skjule deres
Begjærlighed lidt, husk paa, hvad der bliver sagt til Jfr.
Lisbeth: sømmer det sig for en ung Pige at være faa be-
gjærlig efter at komme sammen. Nu det forstaaer sig, deres
Sammenkomst er en af de uskyldige. — — — Et Stevne-
møde ansees i Almindelighed af de Elskende for at være det
skjønneste Øieblik Jeg selv erindrer endnu saa tydeligt, som
var det igaar, den første Gang jeg ilede til det aftalte Sted,
med et Hjerte ligesaa riigt som ukjendt med Glæden, der ven-
tede mig, den første Gang jeg slog tre Slag med Haanden, den før-
ste Gang et Vindue blev aabnet, den første Gang en lille Hænge-
laage oplodes ved usynlig Haand af en Pige, der skjulte sig
derved at hun lukkede den op, den første Gang jeg skjulte en
Pige under min Kappe i den lyse Sommernat. Dog blander
der sig megen Jllusion i denne Dom. Den rolige Tredie-
mand finder ikke altid, at de Elskende ere skjønnest i dette
Moment. Jeg har været Vidne til Stevnemøder, hvor, uagtet
Pigen var yndig og Manden skjøn, Total-Jndtrykket næsten
var modbydeligt, og Mødet selv langtfra at være skjønt,
uagtet det vistnok er forekommet de Elskende saa. Naar man
bliver mere erfaren, vinder man paa en Maade; thi vel taber
man den utaalmodige Længsels søde Uro, men man vinder
Holdning til at gjøre Øieblikket virkelig skjønt. Jeg kan
ærgre mig, naar jeg seer et Mandfolk ved en saadan Leilig-
hed saa forvirret, at han af bar Kjærlighed faaer et delirium
tremens. Hvad forstaaer dog Bønder sig paa Agurkesalat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
