Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog - d. 27. Mai - d. 30. Mai
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
Sands nok, altid finde, at en i dybere og eminent Forstand
uskyldig Pige føres tilfløret til ham, om det end ikke er»Skik
og Brug at bruge et Brudeslør.
Hun er strængt opdraget, jeg ærer hendes Forældre
derfor i deres Grav; hun lever meget tilbageholdent, jeg kunde
falde Tanten om Halsen af Tak derfor. Hun har ikke lært
Verdens Glæder at kjende, har ikke den pjattede Overmæthed.
Hun er stolt, hun trodser det, der glæder andre unge Piger,
saaledes skal det være. Det er en Usandhed, som jeg skal
vide at drage mig til Fordeel. Stads og Pragt behager
hende ikke i den Forstand som andre unge Piger; hun er
lidt polemisk, men dette er nødvendigt for en ung Pige med
hendes Sværmeri. Hun lever i Phantasiens Verden. Faldt
hun iurette Hænder, da kunde der bringes noget meget
quindeligt ud af hende, netop fordi der er saa megen Qvin-
delighed i hende.
d. 30.
Overalt krydfes vore Veie. Jdag har jeg mødt hende
tre Gange. Jeg er vidende om hver hendes mindste Udflugt,
naar og hvor jeg skal træffe hende; men denne Kundskab
bruges ikke til at skaffe mig et Sammentræf med hende;
tvertimod, jeg ødsler efter en frygtelig Maalestok. Et Møde,
som ofte har kostet mig flere Timers Venten, bortødsles som
en Bagatel; jeg træffer hende ikke, jeg tangerer blot hendes
peripheriske Existens. Veed jeg, at hun skal hen til Fru
Jansens, saa træffer jeg ikke gjerne sammen med hende,
uden forsaavidt det er mig af Vigtighed at anstille en enkelt
Jagttagelsez jeg foretrækker at komme lidt før til Fru Jan-
sens og om muligt møde hende i Døren, idet hun kommer og
jeg gaaer, eller paa Trappen, hvor jeg da skjødesløst løber
hende forbi. Det er det første Net, hvori hun maa spindes
ind. Paa Gaden standser jeg hende ikke, eller jeg vexler en
Hilsen med hende, men nærmer mig hende aldrig, men sigter
bestandig paa Afstand. Vore idelige Sammenstød ere hende
vel paafaldende, hun mærker vel, at der paa hendes Horizont
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
