Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog - d. 7. Juni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
369
Hos Tanten gjør jeg fuldkommen min Lykke, hun an-
seer mig for et sat og stadigt Menneske, som man ret kan
have Fornøielse af at indlade sig med, der ikke er som vore
Modejunkere. Hos Cordelia synes jeg ikke at være synderlig
vel anskreven. Vel er hun en for reen uskyldig Qvindelighed
til at fordre, at enhver Mand skal gjøre hende sin Opvart-
ning, men dog føler hun altfor meget det Oprorske i min
Existents.
Naar jeg saaledes sidder i den hyggelige Dagligstue, naar
hun som en god Engel udbreder Ynde overalt, over Alle, der
komme i Berøring med hende, over Gode og Onde, da bliver
jeg stundom utaalmodig i mig selv, jeg fristes til at styrte
frem fra mit Skjul; thi skjøndt jeg sidder for Alles Øine i
Dagligstuen, saa sidder jeg dog paa Laur; jeg fristes til at
gribe hendes Haand, at omfavne den hele Pige, at skjule
- hende i mig, af Frygt for at Nogen skulde berøve mig hende.
Eller naar Edvard og jeg forlader dem om Aftenen, naar
hun til Afsked rækker mig sin Haand, naar jeg holder den i
min, stundom falder det mig vanskeligt at lade den Fugl slippe
ud as min Haand. Taalmodighed — quod antea fujt impe-
tus, nuno katio est — hun maa spindes ganske anderledes ind
i min Væv, og da pludselig lader jeg hele Elskovens Magt
bruse frem. Vi have ikke fordærvet os dette Moment ved
Slikkerier, ved utidige Anticipationer, det kan Du takke mig
for, min Cordelia. Jeg arbeider paa at udvikle Modsæt-
ningen, jeg strammer Kjærlighedens Vue for at saare desto
dybere. Som en Bueskytte slapper jeg Strængen, strammer
den igjen, hører dens Sang, det er min Krigsmusik, men jeg
sigter endnu ikke, lægger endnu ikke Pilen paa Strængen.
Naar et ringe Antal af Personer ofte komme i Berø-
ring med hinanden i det samme Værelse, saa udvikler der sig
let en Tradition om, hvor hver Enkelt har sin Plads, sit
Stade, det bliver for En et Billede, man naar man vil kan
rulle op for sig, et Kort over Terrainet. Saaledes leve vi
S. Kierkegaard 1. 24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
