Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog - d. 7. Juni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
882
Trang til det Ualmindelige. Min Ironi over Menneskenes
Daarlighed, min Spot over deres Feighed, over deres lunkne
Dorskhed fængsler hende. Hun holder nok af at styre Sol-
vognen over Himlens Bue, at komme Jorden for nær og svie
Menneskene en Smule. Stole paa mig gjør hun imidlertid
ikke; hidtil har jeg sorhindret enhver Tilnærmelse endog i
aandelig Henseende. Hun maa styrkes i sig selv, inden jeg
lader hende hvile sig til mig. Glimtviis kan det vel see ud
som om det var hende, jeg vilde gjøre til min Fortrolige i
mit Frimureri, men det er ogsaa kun glimtviis. Hun selv
maa udvikles i sig selv; hun maa føle sin Sjæls Spændkrast,
hun maa tage og lofte paa Verden. Hvad Fremgang hnn
gjor, det viser hendes Replik mig let, og hendes Lie; jeg har
en ganske enkelt Gang seet en Tilintetgjørelsens Vrede deri.
Mig maa hun Jntet skylde; thi fri maa hun være, kuni
Frihed er Kjærlighed, kun i Frihed er Tidssordriv og evig
Moro. Uagtet jeg nemlig lægger an paa, at hun ligesom
med en Natur-Nødvendighed maa synke i min Favn, stræber
at bringe det dertil, at hun graviterer til mig, saa gjelder det
dog tillige om, at hun ikke falder som et tungt Legeme, men
saaledes som Aand graviterer mod Aand. Uagtet hun skal
tilhore mig, maa dette dog ikke være identisk med det Uskjonne,
at hun hviler paa mig som en Byrde. Hun maa hverken
være mig i physisk Henseende et Paahæng, eller i moralsk Hen-
seende en Forpligtelse. Jmellem os To skal kun herske Fri-
hedens eget Spil. Hun skal være mig saa let, at jeg kan
tage hende paa min Arm.
Næsten beskjeftiger Cordelia mig altfor meget. Jeg taber
igjen min Ligevægt ikke ligeoverfor hende, naar hun er til-
stede, men naar jeg i strængeste Forstand er alene med hende.
Jeg kan længes efter hende, ikke for at tale med hende, men
blot for at lade hendes Billede svæve mig forbi; jeg kan liste
mig efter hende, naar jeg veed, hun er gaaet ud, ikke for at
blive seet, men for at see. Forleden Aften fulgtes vi ud as
Døren fra Baxtersz Edvard ledsagede hende. J største Hast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
