Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog - d. 3. Juli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
sivt maa det vise sig, at der dog laae noget Overraskende
implieite deri. Dette er ogsaa bestandig Loven for det Inter-
essante, og dette igjen Loven for alle mine Bevægelser med
Hensyn til Cordelia. Naar man blot veed at overraske, har
man altid vundet Spil; man suspenderer et Øieblik den Paa-
gjeldendes Energi, gjør det umuligt for hende at handle, og
det, hvad enten man bruger det Ualmindelige, eller det Al-
mindelige sont Middel. Jeg erindrer endnu med en vis Selv-
tilfredshed et dumdristigt Forsøg mod en Dame af fornem-
mere Familie. Forgjeves havde jeg i nogen Tid skjult sneget
mig omkring hende for at finde en interessant Berøring, da
møder jeg hende en Middag paa Gaden. Jeg var sikker paa,
at hun ikke kjendte mig, eller vidste, at jeg hørte til her i
Byen. Hun gik alene. Jeg smuttede hende forbi, saa jeg
kom til at møde hende Ansigt til Ansigt. Jeg gik afveien for
hende, hun beholdt Fliserne. J dette Moment kastede jeg et
veemodigt Blik paa hende, jeg troer næsten jeg havde en
Taare i Øiet Jeg tog min Hat af. Hun standsede. Med
bevæget Stemme og et drømmende Blik sagde -jeg: vredes
ikke, naadige Frøken, en Lighed mellem Deres Træk og et
Væsen, som jeg elsker af min hele Sjæl, men som lever sjernt
fra mig, er saa paafaldende, at De vil tilgive mig min be-
synderlige Adfærd. Hun troede, jeg var en Sværmer, og en
ung Pige kan godt lide lidt Sværmeri, især naar hun tillige
føler sin Overlegenhed og tør smile ad En. Rigtig, hun
smilede, hvilket klædte hende ubeskriveligt. Med en fornem
Nedladenhed hilsede hun til mig, og smilede. Hun fortsatte
sin Gang, saa meget som to Skridt gik jeg ved hendes Side.
Nogle Dage senere mødte jeg hende, jeg tillod mig at hilse.
Hun loe ad mig . . . . Taalmodighed er dog en kostelig Dyd,
og den som leer sidst, leer bedst.
Der kunde tænkes forskjellige Midler til at overraske
Cordelia. Jeg kunde forsøge at reise en erotisk Storm, der
var istand til at rive Træer op med Rode. Ved Hjælp af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
