Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
415
lader jeg Vidie-Teppet fremkalde Forestillingen om et Skib,
om en Officiers-Kahyt —- vi feile da midt ude paa det store
Oeean. Da vi sidde langt borte fra Vinduet, skue vi umid-
delbart ind i Himlens uhyre Horizont. Ogsaa dette forøger
Jllusionen. Naar jeg da sidder ved hendes Side, da lader
jeg Sligt vise sig som et Billede, der iler ligesaa flygtigt over
Virkeligheden, som Døden gaaer over Ens Grav. — Omgi-
velsen er altid af stor Vigtighed, især for Erindringens Skyld.
Ethvert erotisk Forhold maa være gjennemlevet saaledes, at
det er En let at tilveiebringe et Billede, der eier alt det
Skjønne deraf. For at det skal kunne lykkes, maa man især
være opmærksom paa Omgivelsen. Forefinder man ikke denne
efter Ønske, saa maa den tilveiebringes. For Eordelia og
hendes Kjærlighed passer Omgivelsen aldeles. Hvilket for-
skjelligt Billede viser sig derimod ikke for mig, naar jeg tæn-
ker paa min lille Emilie, og dog, hvorledes passede ikke
atter Omgivelsen? Hende kan jeg ikke tænke mig, eller rettere,
hende vil jeg kun erindre mig i den lille Havestue. Dorene
stode aabne, en lille Have foran Huset begrændsede Udsigten,
tvang Øiet til at støde an herimod, til at standse inden det
dristigen fulgte Landeveien, som forsvandt i det Fjerne. Emilie
var yndig, men ubetydeligere end Cordelia. Omgivelsen var
ogsaa beregnet herpaa. Øiet holdt sig ved Jorden, det stor-
mede ikke dristigt og utaalmodigt frem, det hvilede sig paa den
lille Forgrund; Landeveien selv, om den end romantisk fortabte
sig i det Fjerne, virkede dog mere saaledes, at Øiet gjennem-
lob den Strækning, der laae for det, vendte hjem igjen for
atter at gjennemløbe den samme Strækning. Værelset var ved
Jorden. Omgivelsen om Cordelia maa ingen Forgrnnd have,
men Horizontens uendelige Dristighed. Hun maa ikke være
ved Jorden, men svæve, ikke gaae, men flyve, ikke frem og
tilbage, men evigt fremad.
Naar man selv er forlovet, saa bliver man ret tilgavns
indviet i de Forlovedes Naragtigheder. For nogle Dage siden
træder Lie. Hansen op med den elskværdige unge Pige, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
