- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
417

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

417

det, og man kalder det Jomfru-Spring Jeg troer det gjerne,
som jeg troer alt Udmærket om en ung Pige, og det er mig
en Beruselse at høre de enfoldige Beboere tale derom. Jeg
troer Alt, troer det Vidunderlige, forbauses deraf blot for at
troe; som det Eneste, der har forbauset mig i Verden, er en
ung Pige, det Første og bliver det Sidste. Og dog er et
saadant Spring for en ung Pige kun et Hop, medens Man-
dens Spring altid bliver latterligt, fordi, hvor langt han end
skræver ud, hans Anstrængelse paa eengang bliver Juteti
Forhold til Toppenes Afstand og dog afgiver en Art Maale-
stok. Men hvo kunde være saa taabelig at tænke sig en ung
Pige tage Tilløb? Man kan vel tænke sig hende løbende,
men da er denne Leben selv en Leeg, en Nydelse, en Udfal-
delse af Ynde, hvorimod Forestillingen om et Tillob adskiller
hvad der hører sammen hos Qvinden. Et Tillob har nemlig
det Dialektiske i sig, der er Qvindens Natur imod. Og nu
Springet, hvo turde atter her være uskjøn nok til at adskille
hvad der hører sammen! Hendes Spring er en Svæven Og
naar hun da er kommen over til den anden Side, da staaer
hnn atter der, ikke udmattet af Anstrængelse, men skjønnere
end ellers, sjæ·lfuldere, hun kaster et Kys over til os, som
staae paa denne Side. Ung, nyfodt, som en Blomst, der er
skudt op af Bjergets Rod, gynger hun sig nd over Dybet,
saa det næsten sortner for vort Øie — —— —- Hvad hun
maa lære, er at gjøre alle Uendelighedens Bevægelsen at gynge
sig selv, at vugge sig i Stemninger, at forvexle Poesi og
Virkelighed, Sandhed og Digt, at tumle sig i Uendelighed.
Naar hun da er fortrolig med denne Tummel, da sætter jeg
det Erotiske til, da er hun hvad jeg vil og ønsker-. Da er
min Tjeneste forbi, mit Arbeide, da drager jeg alle mine
Seil ind, da sidder jeg ved hendes Side, det er for hendes
Seil vi fare frem. Og i Sandhed, naar denne Pige først er
erotisk beruset, saa kan jeg have nok at gjøre med at sidde
ved Røret, for at moderere Farten, at Jntet kommer for
tidligt eller paa en nskjon Maade. En Gang imellem prikker
S. Kierkegaard 1. 27

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0451.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free