- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
441

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

441

Haand, som hun svinger mod mig. Jeg har da den reflek-
terede Lidenskab. Hun strider for sin egen Skyld, fordi hun
veed, jeg eier det Erotiske; hun strider for sin egen Skyld,
for at overvinde mig. Hun trænger selv til en høiere Form
as det Erotiske. Hvad jeg ved at opflamme hende lærte
hende at ahne, det lærer nu min Kulde hende at fatte, men
saaledes, at hun troer selv at opdage det. Dermed vil hun
overrumple mig, hun vil troe i Dristighed at have overgaaet
mig, og derved at have fanget mig. Hendes Lidenskab bliver
da bestemt, energifk, sluttende, dialektiskz hendes Kys totalt,
hendes Favnetag ikke hiatisk. — Hos mig søger hun sin Fri-
hed og finder den desto bedre, jo fastere jeg omslutter hende.
Forlovelsen brister. Naar dette er skeet, trænger hun til lidt
Hvile, for at der ikke i denne vilde Tummel skal fremkomme
noget Uskjont. Hendes Lidenskab samler sig endnu engang,
og hun er min.

Ligesom jeg allerede i salig Edvards Tid indireete sor-
gede for hendes Leeture, saa gjør jeg det nu directe. Det, jeg
byder, er hvad jeg anseer for den bedste Næring: Mythologi
og Eventyr. Dog har hun sin Frihed her som overalt, jeg
lytter Alt ud af hende selv. Er det der ikke iforveien, saa
lægger jeg det først ind.

Naar Tjenestepigerne om Sommeren skulle i Dyrehaven,
saa er det i Almindelighed en daarlig Fornøielse De komme
der kun eengang om Aaret, og derfor skulle de ret have Lige
deraf. Saa skulle de have Hat- og Schavl paa, og vanzire
dem selv paa enhver Maade. Lystigheden er vild, uskjøn,
laseiv. Nei da holder jeg paa Frederiksberg-Have. Søndag-
Eftermiddag komme de der, og jeg ogsaa. Her er alt søm-
meligt og decent, Lystigheden selv stillere og mere ædel. Over-
hovedet det Mandfolk, der ikke har Sands for Tjenestepiger-
han taber mere derved, end disse tabe. Tjenestepigernes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0475.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free