Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Christen, og derfor er den dog fattig — den fattige Fugl, o,
ubeskrivelig fattig! Hvor fattigt ikke at kunne bede, hvor fattigt
ikke at kunne takke, hvor fattigt at maatte tage Alt hen som
i Uskjonsomhed, hvor fattigt ligesom ikke at være til for sin Vel-
gjører, hvem man skylder Livet! Thi det, at kunne bede og at
kunne takke, det er jo at være til for ham; og det at gjøre det,
det er at leve. Den fattige Christens Rigdom er netop at være
til for den Gud, som vistnok ikke een Gang for alle gav ham
jordisk Rigdom, o nei, som hver Dag giver ham det daglige
Brod. Hver Dag! Ja, hver Dag er den fattige Christen foran-
lediget til at blive opmærksom paa sin Velgjører, til at bede og
takke. Og hans Rigdom voxer jo for hver Gang han beder og
takker, for hver Gang det bliver ham tydeligere, at han er til
for Gud og Gud for ham; medens jordisk Rigdom bliver fat-
tigere og fattigere for hver Gang den Rige glemmer at bede
og at takke. O, hvor fattigt, saadan een Gang for alle at have
faaet Sit for hele Livet; hvilken Rigdom derimod ,,hver Dag«
at faae Sit! Hvor misligt, næsten hver Dag at være foranlediget
til at glemme, at man har faaet hvad man har; hvor saligt,
hver Dag at mindes derom, det er, at mindes om sin Velgjører,
det er om fin Gud, sin Skaber, sin Forsorger, sin Fader i Him-
lene, altsaa om den Kjerlighed, for hvilken det ene er værd
at leve, og som det ene er værd at leve for!
Men saa er jo den fattige Christen riig? Ja vist er han
riig, og Du skal ogsaa kjende ham paa, at han ikke ønsker at
tale om sin jordiske Armod, men vel om sin himmelske Rigdom.
Og derfor lyder hans Tale stundom faa forunderlig. Thi medens
Alt uden om ham minder om hans Armod, taler han om sin
Rigdom — o, og derfor kan Jngen forstaae ham uden en Christen.
Der fortælles om en from Eneboer, som i mange mange Aar,
dod for Verden, havde levet strengt holdende Armodens Løfte,
at han havde vundet en riig Mands Venskab og Hengivenhed.
Saa dode den rige Mand og indfatte hiin Eneboer, der nu i
saa lang Tid havde levet af det daglige Brod, til Arving af
fin hele Formue. Men der man kom og fortalte Eneboeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
