- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
37

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

37

byggede Rede, det maaskee saa heldig valgte gunstigste Sted,
hvis Lige den aldrig skal finde: den tænker den Tid den Sorg
— og saa flyver Fuglen bort. Thi Fuglen er en Reifende, selv
den, der ikke reiser, er dog en Reisende, derfor vil den ikke have
med Overflod og ikke med dens Bekymring at skaffe.

Saa ligger det jo dog i Fuglen, at den ikke har Overflod,
at den ikke har Overflodens Bekymring. Den forste Tonde
Guld, sige Pengemcendene, skal være deu vanskeligste at er-
hverve; naar man har den, gaaer Resten af sig selv. Men den
forste Hvid med Viden om den Tanke, at man begynder at samle
til Overflod, den er ogsaa Haandpengene — Fuglen vil Jntet
have, ikke en Hviid til Overflod, for at undgaae Resten (der jo
følger af sig selv): Bekymringeu. Med den punktligste Noiagtig-
hed tager den bestandigt hver Gang netop ,,nok", ikke det mindste
Mere, for ikke at komme i den fjerneste Berøring med den tve-
tydige Viden om hvad Overflod er. J Armod er Fuglen uden
Armodens Bekymring; mod Overflodens Bekymring har den
forsigtigt sikkret sig.

Hvorledes er nu Fuglen Læremesteren, hvor er Under-
viisningens Tilknytningspunkt? Ih, naturligt, den lærer os
den sikkreste Vei til at undgaae Rigdoms og Overflods Be-
kymring, den, ikke at samle Rigdom og Overflod — betænkende,
at man er en Reisende; og derncest lærer den os, hvad der iscer
vedkommer denne Tale, i Overflod at være uvidende om, at
man har Overflod — betænkende, at man er en Reisende. Thi
Fuglen er, som hiin Oldtidens eenfoldige Vise, Læren1esteren
i Uvidenhed. O, vanskeligt, blot man er skjon ikke at vide af det
(hvad dog baade Fuglen og Lilien kan), endnu vanskeligere,
naar man har Overflod ikke at vide af det! Men Fuglen er i
Overflod saa uvidende om, at den har Overflod, som havde
den det ikke,

Den Christne har ikke Overflodens Bekymring
Er den Christne da fattig, er enhver Christen fattig? Vistnok
er der Christne, som ere fattige; men derom tale vi nu ikke, vi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/10/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free