Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
Saa sigter Tanken ogsaa paa en anden Maade efter Be-
siddelsens Tanke. Naar jeg skal være riig, maa jeg jo eie Noget,
og det jeg eier, det er saa Mit. Men naar jeg nu eier Noget,
som ikke er Mit! See, her er Modsigelsen; og denne Mod-
sigelsens Kamp kan ikke udkjæmpes indenfor Forholdet mellem
Menneske og Menneske. Forsaavidt det ikke er Mit eier jeg
det jo ikke; men dog er der intet andet Menneske, der eier det,
menneskeligt talt er det Mit; men er det Mit, saa eier jeg det
jo. Dog dette er der ingen Mening i. Der maa da altsaa (for
Meningens og for Tankens Skyld) være en Tredie, som overalt
er med, hvor der i disse utallig mange Forhold mellem Men-
neske og Menneske er Tale om ,,Mit", en Tredie, der siger
,,det er Mit« Det er ligesom Ecchoz hver Gang et Menneske
siger ,,Mit", lyder det gjentagende ,,Mit". ,,Det er Mit« siger
Du; ,,det er Mit« siger han, han den Tredie, ,,det er Alt Mit«
siger Han, som er Alt. Egentligeu veed nu Enhver nok, at intet
Menneske i dybere Forstand eier Noget, at Jngen har Uden
hvad ham er givet — det veed Enhver i Grunden. Men den
rige Christen betænker, at han veed det, han gjør sig hver Dag
Rede sor, at han veed det, og Rede for sit Ansvar, hvis han ikke
veed det; dette hører med til hans Regnskab over Mit og Dit.
Han betænker, at han Jntet eier uden hvad ham er givet, og
kun eier hvad ham er givet ikke for at han skal beholde det, men
til Laans, som Laan, som betroet Gods. At et Menneske dog
til syvende og sidst ikke kan beholde Rigdommen han har, det
veed i Grunden Enhver; men den rige Christen betænker, at
han end ikke har faaet den for at beholde den, men som betroet
Gods. Saaledes bestyrer han den ogsaa paa bedste Maade,
for Eiermandens Regning, gysende blot ved Tanken om noget
Falsk i Mit og Dit. Men Eiermanden er Gud. Og Gud ønsker
jo ikke, som var han en Pengemand, sin Formue forøget ved
snilde Omsætninger, derimod bestyret paa en ganske anden
Maade, hvis han skal være tilfreds. Dette forstaaer deu rige
Christen, der er Huusholderen, heel vel — og derfor kan han ikke
forstaae, at det har voldet Fortolkerne saa stor Vanskelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
