- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
47

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

47

sig til, intet Andet at glædes ved, intet Andet at bekymres for,
intet Andet at tale om. Han er istand til at kunne see bort fra
alt Andet, fra Alt, hvad der er høit og ædelt og helligt og elskeligt,
men fra sin Rigdom er det blevet ham en Umulighed at kunne
see bort i noget Øieblik

Ja, den rige Hedning han har Viden om sin Rigdom og
Overflod, og med den forøgede Viden den forøgede Bekymring;
han er vidende om hvad der volder Bekymring, og da det er det
Eneste, han er vidende om, har han lutter Bekymring. Du kan
ogsaa see det paa ham, naar Du seer ham; ham den gustne Puger,
der samler og famler —— sig selv Bekymring; ham den udhungrede
Fraadser, som i Overflod hungrer, som ogsaa siger, hvad skal
jeg æde, hvad skal jeg drikke, hvor skal det være muligt imorgen
(thi idag gaaer det endnu an) at udfinde en Ret saa lækker, at
den kunde lyste mig; ham den søvnløfe Gjerrige, hvem Pengene
grusommere end den grusomste Boddel holde føvnlosere end
den afskyeligste Forbryder; ham denne skelende Pengesjel,
som aldrig seer fra sine Penge uden for misundeligt at see,
at en Anden eier mere; ham denne visne Karrige, der for
Penge (hvad dog ellers aldrig spurgtes, at Nogen har gjort
for Penge) sulter sig selv ihjel. See dem — og hør saa hvad de
sige, de sige Alle, og dette er det Eneste de tale om, de sige Alle
i Grunden: hvad skulle vi nede og hvad skulle vi drikke. Thi jo
mere Rigdom og Overflod de faae, desto mere Viden erhverve
de sig ogsaa; og denne Viden, der er Bekymringen, den mætter
ikke Hungeren, den stiller ikke Tørsten, nei den pirrer Hungeren,
og den hidser Tørsten.

Sandeligen De, der ville være rige, falde i mange Fristelser
og Snarer, som fordærve et Menneske — og hvilken er vel Rig-
dommen-3 Bekymring uden den, at ville være riig: at ville
ganske sikkret vedblive at være riig, at ville være rigere? Det
er et Sandsebedrag, at den Rigdommens Bekymring, som
ikke gudeligt helbrededes (og i saa Fald kan Begyndelsen lige
godt skee enten man eier noget Mindre eller noget Mere), skulde
finde noget Vilkaar, hvormed den var noietz som der aldrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/10/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free