- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
51

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

51

Fuglen har da ikke denne Bekymring. Hvoraf kommer
nu det? Det kommer deraf, at Fuglen er hvad den er, er sig
selv, noiet med at være sig selv, fornøiet med sig selv; den veed
neppe tydeligt eller er ganske paa det Rene med sig selv om,
hvad den er, end mindre, at den skulde vide Noget om Andre.
Men den er fornøiet med sig selv, og med hvad den er — hvad
dette saa end forresten er; thi det har den ikke Tid til at tænke
over, eller til blot at begynde paa, saa fornøiet er den ved at
være det den er. For at være, for at have Glæde af at være,
skal den ikke gaae ad den lange Vei ved først at faae Noget at
vide om de Andre, for derved at faae at vide, hvad den selv er.
Nei den har Sit fra første Haand, den skyder den fornøieligste
Gjenveiz den er hvad den er; for den er der intet Spørgsmaal
om at være eller ikke at være; ved Hjælp af Gjenveien slipper
den forbi alle hiin Forskjelligheds Bekymringer. Om den er
Fugl ligesom alle andre Fugle, om den er ,,lige saa god Fugl«
som de andre af samme Art, ja blot om den er ligesom dens
Mage, alt Sligt tænker den slet ikke paa, saa utaalmodig er den
i sin Glæde over at være; ingen ung Pige, der staaer paa Sprin-
get og skal til Dands, kan være saa utaalmodig efter at komme
afsted, som Fuglen er efter at være i Gang med at være hvad
den er. Thi den har intet, ikke det korteste Øieblik at give bort,
naar dette skulde sinke den fra at være; det korteste Øieblik vilde
være den en dræbende lang Tid, naar den i det ikke maatte være
hvad den er; den vilde døe for Utaalmodighed ved den mindste
mindste Indsigelse mod at faae Lov til uden videre at være. Den er,
hvad den er, men den er; den lader fem være lige, og saa er den-
Dette er dog vel saaledes-. Saae Du end ikke den kongelige Fung
stolte Flngt — naar Du seer den lille Fugl, der sidder og gynger
sig paa et Ax, og morer sig selv med at synge: er der vel mindste
Spor af Ringhedens Bekymring? Thi Du vil dog vel ikke ind-
vende, hvad jo netop er det Lærerige: at den er høit paa Straa.
Og vil Du det, saa tag Straaet paa hvilket den sidder. Mere
livlig end Lilien i Glæde over at være er Fuglen dog ganske
som Lilien i uskyldig Selvtilfredshed Saae Du end ikke den

421

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/10/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free