Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
Gud, hvis han skulde tale om dem, sige ,,Lilien og Fuglen er
dog de Børn, jeg har meest Glæde as, og som ere lettest at op-
drage; i dem er der ret en god Natur, og med dem aldrig nogen
Uartighedz de ville bestandigt kun hvad jeg vil, og gjøre be-
standigt kun hvad jeg vil; as dem har jeg idel Fornøielse." Og
han behøver ikke at føie til som ellers Forældre gjøre det ,,lad
det være sagt i en god Tid."
Men hvorledes er nu Fuglen og Lilien Læremesteren?
Det er dog vel let at see. At hverken Fuglen eller Lilien til-
lade sig det mindste Formastelige, er vist nok: saa vær Du som
Lilien og Fuglen. Thi Fuglen og Lilien i Forholdet til Gud er
liig Barnet i den spæde Alder, hvor det endnu er saa godt som
Eet med Moderen. Men naar Barnet er blevet større, om det
end er i Forældrenes Huus, dem nok saa nær, aldrig ude as
deres Øine, der er dog en uendelig Afstand mellem det og For-
ældrenez og i denne Afstand ligger Muligheden as at kunne
sormaste sig. Om Moderen griber Barnet, om hun slutter det
i sine Arme for i sin Nærhed ganske at sikkre det mod enhver
Fare, det er dog, i Muligheden af at kunne formaste sig, uende-
ligt langt borte sra hende. Det er en uhyre Afstand, en uhyre
Fjernhed Thi ikke sandt, ogsaa Den lever jo i det Fjerne, der
lever paa sit gamle Sted, men fjernt fra sit eneste Ønske: saa-
ledes er ogsaa Barnet, skjøndt hjemme hos Forældrene, i det
Fjerne ved denne Mulighed af at kunne sormaste sig. Og saa-
ledes er Mennesket i Muligheden af at kunne sormaste sig uen-
delig fjernt fra Gud i hvem han dog lever, rores og er. Men
kommer han igjen fra denne Fjernhed og i denne Fjernhed
Gud nogensinde lige saa nær, som Fuglen og Lilien er ved
bestandigt kun at ville og at gjore som Gud vil, da er han blevet
en Christen.
Den Christne har ikke denne Bekymring. Dog
hvad er Formastelighedz thi det er jo derom vi tale, om ikke
at være formastelig. Hvad Formastelighed er, det er, hvilke
dens enkelte Yttringer ere, ville vi bedst lære at kjende naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
