- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
183

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

183

gaaer ham med, fører jo ikke til det Evige, altsaa ikke til ,,Maa-
let"· Dersom Noget gjør det, saa maa det være lige det Omvendte,
at Timeligheden gaaer ham imod. Men det, at Timeligheden
gaaer ham imod, er jo, hvad man saadan kalder Modgang. —
Naar det hedder ,,tragter først efter Guds Rige-O saa er hermed
Evighedens Maal sat Mennesket som det, hvorefter han skal
tragte. Skal nu dette gjøres, og nøie efter Ordene (o, og Evig-
heden lader sig ikke spotte, ei heller bedrage!), saa gjælder det
jo for Alt om, at Mennesket ikke kommer til først at tragte efter
noget Andet. Men hvad er det Andet, han kan tragte efter?
Det er det Timelige. Hvis han da skal tragte først efter Guds
Rige, maa han altsaa frit forsage alle Timelighedens Maal.
O, vanskelige Opgave; naar Beleiligheden tilbhdes maaskee i
Overflod, naar Alt er vinkende, naar hvad man kalder Med-
gang er flux tilrede for, blot han ønsker det, at føre ham til
Besiddelsen af alle Timelighedens lystelige Goder: da at for-
sage alt dette! Den Lidende derimod har jo Modgang, derfor
kaldes han en Lidende· Og hvad man kalder Modgang, det
forhindrer jo den Lidende i at naae disse Timelighedens Maal;
Modgang gjør ham det vanskeligt, maaskee umuligt. O, hvor
tungt saaledes at see Vanskeligheder optaarne sig for Ønsket,
hvor tungt, at Ønskets Opfyldelse blev umulig! Ikke sandt?
Ja, det behøver jeg vel ikke at spørge Dig om, men ikke sandt
(og Gud give det var saa), det er nok snarere Dig, der nu vil
spørge mig, om jeg nu selv har glemt, hvorom Talen er. Saa
siig Du det da, det var blot det jeg ønskede, siig Du os blot, hvorom
Talen er, medens jeg med Glæde hører efter og horer Dig
sige: naar hvad man kalder Medgang er det Sinkende, som for-
hindrer fra at naae ,,Maalet", saa er det jo godt, at hvad man
kalder Modgang gjør En det vanskeligt eller umuligt — at sinkes,
det er, saa fører Modgang En jo netop til ,,Maalet."

O, Du Lidende, hvo Du end er, løsriv Dig dog blot et
Øieblik fra Din Lidelse, og fra de Tanker, den vil paanode Dig,
forsog at tænke ganske uhildet over Livet. Tænk Dig da et Men-
neske i Besiddelse af alle Lykkens Goder, begunstiget paa enhver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/10/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free