Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Iorvar Din Fod, naar Du gaaer til
Herrens Huus.
Yer er i Guds Hnns Alt saa stille, saa trygt. Den, der
træder derind, ham er det, som var han med et eneste Skridt
kommen til et fjernt Sted, uendelig langt borte fra al Larm
og Skrig og Hoirostethed, fra Tilværelsens Forfærdelser, fra
Livets Storme, fra rædsomme Begivenheders Optrin eller
deres forsmægtende Forventning Og hvor Du vender Dit
Blik hen derinde, vil Alt gjore Dig tryg og rolig. Den ærværdige
Bygnings hoie Mure, de staae saa faste, de værne saa tilforlades
ligt om det sikkre Tilflugtssted, Under hvis mægtige Hvælving
Du er fri fra ethvert Tryk. Og Omgivelsens Skjønhed, dens
Pragt vil gjore Dig Alt venligt, saa indbydende, den vil ligesom
indynde det hellige Sted hos Dig, ved tillige at erindre om,
hvad der jo maa forudsættes, gode og rolige Tider, der have
begunstiget disse Fredens Foretagender. See, den Mand, der
har hugget disse Billeder i Steen, han har dertil brugt lang
Tid, og i al denne lange Tid maa hans Liv have været om-
fredet og betrygget, at Ingen har stodt til ham, og at Jntet
er tilstodt ham, som paa nogen Maade kunde gjore Haanden
eller Tanken usikker: han har som Konstner behovet Fredens
dybeste Ro — hvad han frembragte minder derfor ogsaa om
denne Ro. See, Den, der har vævet dette Floiel, hvormed Taler-
13-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
