- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
210

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

210

Der tales ofte om, hvor herligt det er at være Christen,
om det store Gode at være Christen, om hvad Den, der er Chri-
sten, eier og engang fuldere skal a·nnamme, om hvilket Gode
der tilbhdes et Menneske i Christo; og dette Gode anprises da
i de hoieste og stærkeste Udtryk. Dette er jo ogsaa ganske i sin
Orden, rigtigt og sorsvarligt, det er ligefrem Pligt, at det gjores
saaledes. Men man kan sige det Samme, ganske det Samme,
paa en anden, maaskee mere opvækkende Maade. O, og hvilken
af disse Tvende taler dog egentligen sandest om dette Godes
Herlighed, enten Den, der beskriver det i de herligste Udtryk,
eller Den, der siger ,,see jeg har forladt alle Ting for dette Godes
Skyld-? Han siger altsaa Jntet ligefrem om, hvor herligt Godet
er, han bruger, han spilder ikke et eneste Ord derpaa, han mener
dette taler bedre: see, jeg har forladt alle Ting, see efter, prøv
mit Liv, dets udvortes Vilkaar, min Sjels inderste Tilstand,
dens Ønsker og Leetigsler og Begjeringer, og Du skal see, jeg
har forladt alle Ting. Eller er det ikke ogsaa en meget betænkelig
Art Selvmodsigelse, at et Menneske skulde være fuldkommen
overbeviist om det Godes Herlighed, som dog ikke havde den Magt
over ham, at han for dets Skyld forlod det Mindste af hvad
der er i Strid med og ikke kan besiddes sammen med dette Gode?
Og er dette ikke en ypperlig Maade at gjøre Prøve paa, hvor
herligt et Gode er En, dette: hvor Meget man for dets Skyld
har forladt? Dersom der var een Forelsket, som i de skjønneste
og meest glodende Udtryk prisede den Elskedes Fuldkommenheder
og Fortrin; og dersom der var en anden Forelsket, der ikke sagde
et eneste Ord derom, men blot ,,see, jeg har for hendes Skyld
forladt Alt«: hvilken af disse Tvende talede herligst til hendes
Priis! Thi Intet lober dog saa let som Munden, og Jntet er
saa let som at lade Munden lobe, og kun Dette ligesaa let, ved
Hjælp af Munden at lobe fra sig selv, i hvad man siger at være
mange, mange tusinde Mile foran sig selv-

Vil Du derfor prise Christendommen — o, onsk Dig ikke
Engletunge, ikke alle Digteres Konst, ikke alle Taleres Vel-
talenhed: i samme Grad som Dit Liv viser, hvor Meget Du

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/10/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free