- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
213

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

213

Forkleinelse, i Guds til deres Ære) engang staaet i deres Magt
at holde sig tilbage, at undgaae alle disse Farer; men frivilligt
forlode de alle Ting. Dette er det Christelige — og derfor just
til Forargelse Thi det kan Verden endda begribe, at man hitter
paa lidt Trøst for dem, der lede det uundgaaelige Tab. Men at
man selv frivilligt skulde udsætte sig for Tab og Fare, det er i
Verdens Øine Galskab — og er ganske rigtigt det Christelige
Det, srivilligt at forlade alle Ting for at følge Christum,
hvad Verden hverken vil eller kan hore uden at forarges, er
ogsaa Det, som den saakaldte Christenhed helst vil have fortiet,
eller hvis det dog siges, saa gjerne vil overhore, i ethvert Til-
fælde høre saaledes, at man faaer noget Andet ud deraf. Derfor
var det ikke umuligt, at selv en Tale, hvis Hensigt var at for-
færde, maaskee kunde virke inddysfende Man kunde saaledes
fremstille det, hvad det jo ogsaa er, som saa forfærdeligt, naar
i hine Christenhedens længst forsvundne Tider, i Forfølgelsernes
Tider, En maaskee vovede sig ud og vilde være Martyr, og nu,
muligt dog efter allerede at have lidt mangfoldigt og i længere
Tid, i det sidste, i Livsfarens, i den piinlige Dods Øieblik tabte
Modej, forsagede — afsvoer Christendommen Dette skulde saa
være det Forfærdende som det ogsaa er. Men hvor er saa Mulig-
heden af det Jnddyssende? Det Jnddyssende er eller vilde
være den forkeerte Anvendelse, hvis der tilfoiedes, eller hvis
det tillodes Tilhøreren stiltiende at tilfoie: vi have ikke saaledes
fornegtet Christendommen — vi, vi, som maaskee ved feig Klog-
skab vide Veskeed om at holde os uden for enhver Fare, i hvilken
vor Christendom kunde prøves· Ak, og hvilken Art Fornegtelse
er saa den værste? Dog vel just denne sidste, den feige, snildt
beregnede, fra Aar til Aar fortsatte, gjennem et heelt Liv sig
hendragende stadige, daglige (o, forfærdeligt saaledes at efter-
komme Christi Befaling om daglig Fornegtelse!), den daglige
Fornegten af Christus. Det forstaaer sig, denne Fornegten
bliver ikke saa iøinefaldende (idetmindste ikke i theatralsk For-
stand: for Hjertekjenderen og den Altidncervaerende bliver den
dog vel nok saa iøinefaldende), som naar en saadan Ulyksalig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/10/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free