- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
244

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

244

kunne være det Evige? Nu vel, det Evige er heller ikke For-
skjellen, det Evige er Retfærdighed Men Retfærdighedens
Væren har denne Fuldkommenhed, at den i sig har en For-
doblelsez denne Fordoblelse, som den har i sig, er Forskjellen
mellem Ret og Uret. En Væren, der slet ingen Forskjel har
i sig, er en meget ufuldkommen Væren, tildeels en indbildt
Væren, saaledes et Punkts Væren En Væren, der har For-
skjellen uden for sig, er en forsvindende Væren; dette er Til-
fældet med dette jordiske Livs Forskjelligheder, som derfor for-
svinde. Det Evige, Retfærdighed, har Forskjellen i sig, Forskjel-
len mellem Ret og Uret. Men naar man, istedetfor at vænne
sig til at troe paa, at der er en evig Forskjel mellem Ret og Uret,
istedetfor at indove denne, at man maatte have sit Liv i den
(hvilket koster lang Tid og Flid, hvortil derfor hele dette jordiske
Liv er bestemt) — naar man istedet derfor vender sig bort fra
den, vænner sig til at mene, at der nok saadan er en Forskjel
mellem Ret og Uret, men at man da heller ikke maa være pe-
dantisk, at det vel er godt engang imellem at gjore Forskjellen,
men at det vilde være at fordærve Alt at gjore den til daglig
Brug: saa falder det vanskeligt at begribe, hvad der ellers ligger
i Sagen selv, at der i Evigheden skulde være en evig Forskjel
mellem Ret og Uret. Thi er der en evig-Forskjel mellem Ret og
Uret (hvilket allerede skulde sees i dette Liv, ak, men det sees
ikke): hvor skulde den da ikke være i Evigheden! Tag en hvilken-
somhelst jordisk Forskjel for at oplyse dette, at en Forskjel natur-
ligviis sees bedst der, hvor den har sit Tilhold. Tag Forskjellen:
Adelig og Borgerlig. Naar den Adelige lever i en By, hvor
han er den eneste Adelige, og alle Andre Borgerlige, saa kan
han ikke hævde sin Forskjel, de Borgerlige overmande den;
men naar han saa kommer til Sine, styrket ved at være sammen
med dem, saa seer Du Forskjellen. Og saaledes med den evige
Forskjel mellem Ret og Uret. Her i Jordlivet er den ligesom
overvældet, kan ikke ret hævde sig, er nedvcerdigetz men naar den
saa kommer hjem i Evigheden, saa er den i hele sin Magt. Hvad
enten nu Menneskene troe, at denne Forskjel er i Evigheden,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/10/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free